Barselsvikariat: Struktureret og empatisk Visiterende Koordinator søges til Mandecentret Nordjylland

Det starter sjældent med en lang fortælling

Ofte starter det med et:
“Hej… jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.”
Som visiterende koordinator hjælper du med at finde retning – fagligt, roligt og menneskeligt.

Brænder du for at blive omdrejningspunkt i en organisation, hvor empati og personlig service er i højsædet? Så kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at blive visiterende koordinator ved Mandecentret Nordjylland.

Du bliver et helt centralt bindeled i vores afdeling og ofte den første stemme og det første ansigt manden møder.

Dine opgaver

Dine primære opgaver ligger i vores modtagelse, hvor du er den første, vores brugere taler med. Det er derfor vigtigt, at du kan lytte, har menneskelig indlevelse og forstår at håndtere og hjælpe mennesker, der har akut behov for hjælp.

Du er tydelig i din kommunikation – også i telefonen, så du får de nødvendige oplysninger i forhold til at visitere manden videre til en af vores rådgivere.

Vi er en lille arbejdsplads med et stort behov for en koordinator, der kan strukturere vores hverdag. Du har lyst og evne til at lave bookingsystemer og hjælpe os med at vores hverdag kan have fokus på mændenes behov. Herunder sørge for at der er klar til rådgiverne kan holde møde, dette være sig måde med kaffe og hygge.

Eksempler på opgaver som visiterende koordinator kan være følgende:

  • Modtagelse af den enkelte mand, hvad enten det er via telefon, mail eller personligt fremmøde
  • Foretage en kort vurdering af mandens situation og behov, samt indfange alle relevante oplysninger og bekymringer
  • Henvisning til enten interne eller eksterne indsatser
  • Deltage i interne møder
  • Sørger for forplejning i forbindelse med møder og kurser i huset
  • Bistå diverse henvendelser fra øvrige beboerne og deres børn
  • Kalenderoverblik, Vagtplanlægning og strukturere de ansattes hverdag
  • Kontakt til husets leverandører og opfølgning på aftaler, herunder indkøb
  • Assistere med diverse sekretæropgaver
  • Ansvarlig for kontorartikler
  • Fakturahåndtering
  • Pakke- og posthåndtering
  • Koordinere opgaver omkring de frivillige
  • Assistere med indkøb, diverse administrative og praktiske opgaver
  • Assistere forstanderen med ad hoc-opgaver

Om dig

Der kan være mange veje ind til jobbet, du har måske en baggrund som lægesekretær, socialrådgiver, socialformidler eller lignende.

Det er vigtigt, at du fremstår imødekommende og hjælpsom. Du har empati og er i stand til at arbejde selvstændigt og proaktivt.

Vi forventer desuden at:

  • Dit servicegen smitter, du tager ansvar og følger opgaverne til dørs og er opsøgende, når du oplever, der er behov for det
  • Er afklaret med at opgaverne er visiterende og primært administrative
  • Have lyst til at stå for at vores administration fremstår indbydende og altid er klar til mændene og gæster.
  • Du er udadvendt, smilende og god til at kommunikere med kolleger på alle niveauer, både mundtlig og skriftligt
  • Du er fleksibel og løsningsorienteret
  • Du er fortrolig med MS Office-pakken og deltaplan
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Servicelovens §§ 109 og 110,
  • Du har lyst og evne til at skabe struktur og rammer
  • Du skal koordinere de frivilliges indsats i Mandecentret
  • Du har kendskab til GDPR

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med tid til mændene og det kollegiale. Du får engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsmiljø med både respekt og humor. Som medarbejder i Mandecentret får du to omsorgsdage årligt, høj trivsel med god social kapital og Helbredssikring i PFA.

Arbejdssted: Nytorv 18-20 9000 Aalborg
Arbejdstid: 28 timer om ugen. Mødetid 8.30-15.30 og en ugentlig fridag onsdage. (Udenfor telefontiden mellem 9-15 er der mulighed for flex).

Ansøgningsproces

  • Ansøgningsfrist: 21.06.2026
  • Jobsamtaler: forventes afholdt 25 juni 2026
  • Tiltrædelse: 3 august 2026

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og CV via ”QuickApply i Jobindex”. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 21.06.26.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Rikke Underbjerg på 5458 7474 på hverdage mellem kl. 9-10 eller mail rmu@mandecentret.dk.

Vi opfordrer dig til at orientere dig i vores årsberetning: Årsberetning 2025 og Kommuner | Mandecentret


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.