NPI Ingeniør / Maskiningeniør

Vi søger en empatisk og løsningsorienteret NPI ingeniør/Maskiningeniør, der sætter en ære i at få ting til at lykkes. Hvis du er motiveret af opgaver, hvor du skal have mange bolde i luften og anvende din faglighed til at finde de bedst mulige løsninger, har vi et spændende job til dig.

Vi er et af Europas førende firmaer indenfor udvikling og produktion af Medical Devices til den dentale industri samt den foretrukne partner for en lang række internationale virksomheder, som vi tilbyder integrerede løsninger, der løfter kundernes konkurrenceevne.

Du kan læse mere om os på www.elosmedtech.com.

Vi venter med åbne arme på at tage godt imod dig

Du vil blive en del af vores Production Engineering-afdeling i Gørløse. Teamet supporterer vores produktionsafdeling, som har over 25 fuldautomatiske kombinerede dreje/fræsecentre samt et par 5-aksede fræsere til fremstilling af emner i metal og plast. Derudover råder vi over en række processer til overfladebehandling af produkter, en montageafdeling med manuelle processer og automatiske robotløsninger samt lasergravering, forskellige rense- og pakkeprocesser, bl.a. i renrum.

I Production Engineering er vi i øjeblikket i gang med tre store produktlanceringer, og vi ville elske, at du blev en vigtig del af dette projekt.

Peter Gad, leder af Production Engineering.

Bliv en del af et dedikeret og ansvarsbevidst team

Du bliver en del af et fantastisk team med dygtige kollegaer, som arbejder på at implementerer nye produkter (NPI) i fabrikken.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af at:

  • Implementering af egenudviklet produkter og kundeprodukter i produktionen
  • Samarbejde på tværs af organisationen og med kontakt til kunder og leverandører
  • Deltage i Drawing Reviews og sikre at produktionsgrundlaget i ERP/MES er klart
  • Sikre at vi har de nødvendige fysiske værktøjer og udstyr for at produktionen kan lade sig gøre
  • Sikre at dokumentationen og instruktioner er på plads inden produktionen startes op
  • Være klar til at hjælpe dine kollegaer med udfordringer inden pr det produktionstekniske område

Vi forestiller os, at du…

med dit drive og gennemslagskraft kan hjælpe med at få nye produkter igennem produktionen. At du med dine gode sociale kompetencer og humor har lysten til at arbejde i et miljø med masser af udvikling og professionel indstilling. At du arbejder omhyggeligt, struktureret og kvalitetsbevidst med dine opgaver. At du har lyst til at arbejde i en teknisk funderet afdeling, der arbejder med projekter, produkter og implementerer nyt udstyr i fabrikken.

Derudover håber vi, at du har følgende:

  • en baggrund som f.eks. maskiningeniør, produktionsingeniør eller lignende og har gerne hands-on erfaring med implementering af nye produkter
  • Du har flere års erfaring med projekter, og det vil være en fordel, at du har kendskab med ISO 13485
  • Du har erfaring med tegneprogrammer – f.eks. Creo
  • Kommunikerer på engelsk i både skrift og tale
  • IT-kyndig og rutineret bruger af MS Office-Pakken

Hos Elos Medtech betyder gode arbejdsbetingelser noget

Vi har sundhedsforsikring, medarbejderbonusordning, pensionsordning. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efteruddannelse samt en aktiv personaleforening med mange gode oplevelser og socialt samvær mellem medarbejderne.

Derudover giver jobbet mulighed for i høj grad at præge din egen hverdag og påvirke virksomhedens succes. Vi har en respektfuld omgangstone og arbejder aktivt med vores værdier – passionate, trustworthy, result-oriented og together. Vi håber, at du vil bidrage positivt til vores kultur og ikke mindst dit nye team.

Ansøgningsfrist

Vores ansøgningsfrist er d. 29. maj 2026. Vi kalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du brug for at vide mere?

I så fald er du velkommen til at kontakte Engineering Manager Peter Gad peter.gad@elosmedtech.com for mere information.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.