Eventmanager/Venuemanager med partnerpotentiale søges til Spor 1

Vil du være med til at skabe Silkeborgs hyggeligste mødested – og samtidig få mulighed for at blive partner i en spændende forretning?

Spor 1 er en ny og ambitiøs pool bar og spilcafé midt i Silkeborg. Vi tilbyder en unik kombination af hygge, spil og events – fra pool, shuffleboard og dart til brætspil og sociale arrangementer i afslappede og indbydende rammer.

Efter kun fire måneder har vi allerede afholdt alt fra barnedåb og fødselsdage til firmaarrangementer, julefrokoster og polterabender – og vi er kun lige begyndt.

Nu søger vi en manager og partner, der kan tage tøjlerne og sørge for, at Spor 1 fortsætter rejsen og får realiseret hele potentialet.

Stillingen

Vi søger en Manager og partner, som vil være med til at drive og udvikle Spor 1 som ansvarlig frontfigur.

Dine primære opgaver:

  • Planlægge og i relevant omfang afvikle events og aktiviteter
  • Udarbejde tilbud på events og selskaber
  • Koordinere arrangementer og drift
  • Sikre bemanding og vagter i åbningstider
  • Udvikle nye initiativer, events og koncepter
  • Fokus på at skabe høj aktivitet og en sund bundlinje

Om dig

  • Moden, ansvarsbevidst og struktureret
  • Udadvendt og trives i en værtsrolle og som frontfigur
  • Har overblik og sans for detaljen
  • Er initiativrig og kan holde mange bolde i luften
  • Har lyst til at være med til at udvikle en forretning – og blive partner

Om Spor 1

  • Spilcafé med pool, shuffleboard, dart og brætspil
  • Events og selskaber for både private og virksomheder
  • Stort uudnyttet potentiale for egne events, foredrag m.m.
  • Centrale lokaler med gode faciliteter og 20 p-pladser

Læs mere på: www.spor-et.dk

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Hvis du er interesseret, så kontakt os på mail eller telefon for en dialog om vores planer og behov: spor1silkeborg@gmail.com Att.: Torben Smedegaard Pedersen 📞 41 11 12 34.