Dansklærer søges til FGU-skole i Ishøj

På FGU Vestegnens skole i Ishøj søger vi en kompetent og dedikeret lærer. Din primære opgave bliver at tilrettelægge og udvikle helhedsorienteret undervisning i faget dansk og PASE for vores PGU-hold samt et af AGU-sporets valgfag med udgangspunkt i elevernes mål og behov.

Tværfagligt fællesskab og frie rammer

På vores skole i Ishøj bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst for at levere et godt undervisningstilbud til vores elever. Vi lægger stor vægt på kollegial sparring og et godt arbejdsfællesskab omkring undervisning og fastholdelse af elever. Derudover kan du forvente:

  • et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er motiveret af FGU-målgruppen og ønsker at gøre en forskel for den enkelte elev. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en faglig baggrund, der kvalificerer dig til at undervise i dansk og mindst et af AGU sporets valgfag (samfundsfag, engelsk, naturfag).
  • har kendskab til inkluderende undervisning og erfaring med børn/unge på autismespektret.
  • kan indgå i fælles undervisningsforløb med elevernes øvrige lærere om at tilrettelægge en helhedsorienteret undervisning, hvor der er fokus på samspillet mellem praktisk arbejde og undervisning.
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • er nysgerrig på udviklingsprojekter inden for dit faglige felt.
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og trives i en foranderlig hverdag.
  • har kendskab til eller erfaring med FGU-elevmålgruppen.

Er du IT-kyndig udover det almindelige, vil det være en fordel, da vores PGU-hold er forankret i spiludvikling, 3D simulering/print, adventure og klassisk grafisk design.

Om FGU Vestegnen

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Vestegnen blev etableret den 1. august 2019 og har fire skoler, som er placeret i Albertslund, Brøndby, Hvidovre og Ishøj.

Du kan læse mere om FGU Vestegnen på www.fguvestegnen.dk.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansøgningen må gerne afspejle, at du har orienteret dig i fagbilaget for dansk og dit valgfag HER og gerne med konkrete ideer/tanker om, hvordan undervisningen kan gribes an.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt gældende overenskomst for lærere m fl. på institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Stillingen kan tilbydes som 80 - 100% ansættelse.

Orienter dig gerne i statens løntrin her, da den er forskellig fra folkeskolens aftaler.

Ansøgningsfrist er torsdag den 5. juni 2026 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og 25. juni. Vi ønsker stillingen besat pr. 27.7.26 eller senest 1.8.26. Din ansøgning skal sendes via "Ansøg"-knappen.

Hvis du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tue Bøndergaard, tlf. 2968 9218.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.