Lagermedarbejder / mekaniker til entreprenørmateriel
Øens Murerfirma har travlt og søger en engageret medarbejder til vores lager i 2300 København S. Stillingen kombinerer klassisk lagerarbejde med vedligeholdelse og reparation af materiel.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Dine arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag med både praktiske og tekniske opgaver:
- Modtagelse af varer samt materiel fra byggepladser
- Pakning og klargøring af materialer og udstyr
- Udlevering, scanning og registrering af materiel
- Fejlfinding, vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner
- Klargøring og lovpligtige eftersyn af entreprenørmateriel
- Sikre orden og struktur på lager og plads
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har truckcertifikat
- Har kørekort (gerne stort kørekort og/eller krancertifikat)
- Har teknisk snilde og erfaring med maskiner eller materiel
- Gerne har en baggrund som mekaniker, reparatør, elektriker eller lignende
- Er fortrolig med IT
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
Vi tilbyder
- En varieret hverdag med både lager- og værkstedsopgaver
- Mulighed for at bruge dine tekniske kompetencer i praksis
- Et stærkt sammenhold og en uformel tone
- En virksomhed med fokus på kvalitet og ordentlighed
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til Henrik B. Nielsen på e-mail: hbn@oens.dk, telefon: 26 72 89 76.
Vi indkalder løbende til samtaler.