
Teamleder til installationsskakte i serviceafdelingen
Har du erfaring med koordinering, service og tekniske løsninger i byggebranchen – og motiveres du af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag? Så er du måske vores nye teamleder for skakte i serviceafdelingen.
Om stillingen
Som teamleder (Sjælland) får du ansvaret for serviceindsatsen på præfabrikerede installationsskakte. Du bliver en central nøgleperson i serviceafdelingen og får ansvar for både planlægning, koordinering og opfølgning på opgaver i tæt samarbejde med dit team, kunder og interne funktioner.
Dine primære arbejdsopgaver
- Daglig ledelse og koordinering af serviceopgaver for skakte på byggepladserne på Sjælland.
- Sikre fremdrift, kvalitet og overblik i serviceopgaver, der indeholder samling af præfabrikerede skakte, tryktestning, udbedring af fejl og mangler samt ressourcestyring og prioritering af opgaver i teamet
- Dialog med kunder og samarbejdspartnere
- Indkøb og disponering af materialer til serviceopgaver
- Bidrage til optimering af processer og arbejdsgange i afdelingen
Om dig
- Du er VVS-uddannet montør
- Du er bosiddende på Sjælland
- Du er struktureret og god til at skabe overblik
- Du trives i en travl og omskiftelig hverdag
- Du er løsningsorienteret og god til at samarbejde på tværs
- Du kommunikerer klart og professionelt med både kolleger og kunder
- Engelsk og/eller tysk på taleniveau
Vi tilbyder
- En central rolle med stort ansvar og indflydelse
- Mulighed for at præge og udvikle serviceområdet for skakte
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- En hverdag med både tekniske, praktiske og ledelsesmæssige opgaver
- Gode udviklingsmuligheder i en vækstorienteret virksomhed
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Kenneth Astorp, Ka@badelement.dk, Tel: 91895460. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.