Hands-on eCommerce Specialist søges til vækst, performance og digital power

Vi søger en hands-on eCommerce Specialist, der har fokus på drift, optimering og udvikling af virksomhedens digitale kanaler med website som omdrejningspunkt.

RAJAPACK er en del af RAJA Group, Europas førende emballagedistributør, med mere end 70 års erfaring og tilstedeværelse i 19 lande. Fra vores danske kontor i Søborg servicerer vi virksomheder i hele Danmark med et af Europas største sortimenter inden for emballage, tilbehør og lagerudstyr.

Stillingen

Du fungerer som bindeled mellem vores hovedkontor i Frankrig, eksterne bureauer og den lokale salgsorganisation og sikrer, at strategier og kampagner bliver omsat til konkret, målbar digital eksekvering. Rollen kombinerer drift og optimering med taktisk ansvar og kræver, at du både kan arbejde struktureret med data og samtidig bevare det kommercielle overblik.

Stillingen indebærer et bredt digitalt ansvar – fra performance marketing og SEO til content, kampagner og marketing automation – med website som omdrejningspunkt. Du har en nøglerolle i at skabe sammenhæng mellem trafik, budskaber og konvertering og sikre, at de digitale aktiviteter bidrager direkte til forretningens resultater.

Det er en hands-on rolle for en profil, der trives med at få tingene til at ske i praksis og samtidig tage ejerskab for den digitale udvikling.

Ansvarsområder

Du får ansvar for drift og optimering af website og digitale kanaler med fokus på performance og konvertering. Du opdaterer content og kampagner, samarbejder med bureau om paid search og SEO og følger løbende op på resultaterne. Samtidig håndterer du nyhedsbreve, marketing automation og sociale medier, så de digitale indsatser understøtter salget.

  • Drift og optimering af website, indhold og kampagner
  • Samarbejde med bureauer om Google Ads, Bing Ads og SEO
  • Oprettelse og optimering af landingssider og kampagneindhold
  • Nyhedsbreve og marketing automation
  • Opdatering af produkter og indhold i eCommerce systemer
  • Eksekvering af indhold på LinkedIn, Facebook og YouTube

Kvalifikationer

Vi søger en eCommerce‑profil med erfaring i performance marketing, der forstår samspillet mellem trafik, content og konvertering. Du arbejder datadrevet, tager ansvar for både eksekvering og taktiske opgaver, samarbejder sikkert med bureauer og kan producere kommercielt stærkt indhold, der konverterer.

  • Erfaring med e-commerce og performance marketing
  • Erfaring med samarbejde med bureauer
  • Forståelse for trafik, konvertering og digital performance
  • Struktureret, selvstændig og datadrevet
  • Flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central rolle i en international virksomhed med stærk markedsposition inden for emballageløsninger. Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde mellem salg, marketing og Group, hvor der er mulighed for at få reel indflydelse på den digitale udvikling. Rollen giver bred eksponering på tværs af kanaler og ansvar fra strategi til eksekvering.

Hos os møder du et professionelt og uformelt arbejdsmiljø i moderne, lyse kontorlokaler i Søborg. Hverdagen er understøttet af gode faciliteter som kaffe-, te- og frugtordning samt en fælles kantine med morgenmad, frokost og mulighed for at købe mad med hjem. Vi værner om et stærkt fællesskab, fejrer vores succeser og arrangerer løbende sociale aktiviteter gennem hele året.

  • En central rolle i en international markedslede koncern
  • Korte beslutningsveje og tæt tværgående samarbejde mellem salg og marketing
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedsforsikring
  • 5 ugers ferie samt 5 feriefridage

Opstart: Snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Marketing Manager, Michael Toft på telefon 20 30 48 64 eller på mail til michael.toft@rajapack.dk.

Er du interesseret?

Hvis du også synes, at dette lyder som et spændende og udfordrende job, så søg jobbet allerede i dag. Vi behandler løbende de indkommende ansøgninger med indkaldelse til samtaler. Alle ansøgninger behandles fortroligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.