Relationsstærk daglig leder søges

Er du vores nye daglige leder, med fokus på faglig udvikling og kvalitet så skal du læse videre.

Vi søger en engageret daglig leder, der brænder for faglig kvalitet, til vores Svanepleje afdeling i Horsens. Du har et positivt mindset, stærke samarbejdsevner og et ønske om at bidrage til både faglig udvikling og et godt kollegialt samspil.

Du bliver en central nøgleperson i den daglige drift med primært fokus på faglig ledelse, kvalitet og udvikling og sammen med afdelingslederen skaber i mulighed for en ny ledelsesstruktur i afd.

Svanepleje er en privat udbyder af helhedspleje i Horsens Kommune. Vores afdeling består af ca. 65 dedikerede medarbejdere, som alle arbejder tæt sammen om at levere personcentreret helhedspleje med høj faglighed.

Om jobbet

Som daglig leder er du tæt på praksis og får til opgave at understøtte den daglige drift i teamorganisering samt have en faciliterende rolle i afholdelse af teammøder og tværfaglig koordinering. Det betyder, at du som daglig leder har ansvar for at skabe retning og sammenhæng med fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling, det i tæt samarbejde med afdelingens sygeplejefaglige koordinator.

Du deltager i ældretilsyn og sundhedsfaglige tilsyn og arbejder med forbedringsprocesser. Du arbejder systematisk med fagligt udviklende læringsmiljøer og bidrager aktivt til, at plejen lever op til gældende krav, standarder og værdier. Vi ser dig i en understøttende rolle i implementeringen af den nye Ældrelov samt de kommende ændringer i sundhedsloven pr. 1. januar 2027.

Du refererer til afdelingslederen og indgår i et tæt og tillidsfuldt samarbejde om drift, prioritering og personaleledelse.

Dine primære opgaver

  • Sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Være sparringspartner for medarbejdere i komplekse faglige problemstillinger
  • Facilitere faglige møder, refleksion og udviklingsprocesser
  • Implementere nye tiltag, retningslinjer og arbejdsgange
  • Arbejde systematisk med dokumentation, opfølgning og kvalitetssikring
  • Understøtte afdelingslederen i personaleledelse, herunder trivsel, opfølgning og daglig koordinering

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske med erfaring fra primærsektoren
  • Er på vej i lederrollen og søger større ansvar
  • Har erfaring med – eller motivation for – ledelse og koordination
  • Har stærke relationelle kompetencer og kan skabe følgeskab
  • Arbejder struktureret og trives i en varieret og til tider travl hverdag
  • Er tydelig i din kommunikation og tryg i beslutningsprocesser
  • Kan balancere mellem faglig sparring og driftsmæssige hensyn

Vi tilbyder

  • Tæt og konstruktivt samarbejde med afdelingslederen og afdelingen sygeplejefaglige koordinator.
  • Mulighed for at præge faglig retning, kvalitet og kultur
  • En organisation med fokus på udvikling, faglighed og samarbejde
  • En spændende hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
  • Et tæt samarbejde med fagligt engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel
  • Mulighed for at være en del af spændende forandringsprocesser

Lyder dette som en stilling for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.