
Intern salgschef søges til Labelco (Optimum Group Nordic)
Vil du stå i spidsen for et stærkt internt salgsteam i en virksomhed med høj aktivitet og korte beslutningsveje?
Hos Labelco søger vi en intern salgschef, der kan lede og udvikle vores interne salgsafdeling – og samtidig selv være tæt på kunder, opgaver og den daglige drift.
Om virksomheden
Labelco er en del af Optimum Group Nordic, som består af 4 trykkerier i Danmark: Labelco, Etiflex, Scanket og FlexoPrint. Vi er en del af Optimum Group med 16 trykkerier i Europa.
Optimum Group Nordic har en markedsledende position på det danske marked for selvklæbende etiketter og en stærk tilstedeværelse i Norge og Sverige. Derudover producerer vi også andre typer emballage, f.eks. fleksible folier og specialiseret plastemballage.
Din rolle
Du får ansvaret for den daglige ledelse af den interne salgsafdeling med 6 medarbejdere. Samtidig er du selv en aktiv del af driften og har egne kunder.
Du refererer til General Manager på Labelco og arbejder tæt sammen med både produktion og de øvrige selskaber i Optimum Group Nordic.
Dine opgaver
- Daglig ledelse og udvikling af den interne salgsafdeling
- Kundeansvar og daglig kundekontakt
- Prisberegning, tilbud og ordrebehandling
- Reklamationshåndtering
- Koordinering med produktion og planlægning
Tæt samarbejde med ledelsen i Labelco og Optimum Group Nordic
Vi søger dig, der:
- Har en kommerciel tilgang og styrker forretningen
- Leder og udvikler medarbejdere med fokus på klarhed og arbejdsglæde
- Opbygger et robust team, hvor ansvar og viden er forankret bredt
- Sikrer overblik og fremdrift i en travl hverdag
- Kommunikerer klart og kan begå dig på engelsk
Erfaring fra etiketbranchen er en fordel - men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En central rolle med ansvar og indflydelse
- Et stærkt team og en uformel kultur
- Gode udviklingsmuligheder
- Attraktiv lønpakke
Har denne annonce vakt din interesse, kontakt da endelig CEO Optimum Group Nordic, Lars Ole Nauta; tlf. +45 20 28 75 11 eller mail lon@ogn.dk.
Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.