Afdelingsleder til nyt ASF-botilbudsområde (§ 108)
Vi udvider vores voksenbotilbudsområde § 108 og har brug for en afdelingsleder mere. Som afdelingsleder bliver du en central del af et etableret, men fortsat voksende ASF-botilbudsområde. Du får en vigtig rolle i at sikre høj faglig kvalitet, tydelig struktur og fælles retning i et specialiseret tilbud med komplekse borgersager.
Om målgruppen
ASF Botilbud § 108 er målrettet borgere med autismespektrumforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder infantil autisme. Målgruppen har ofte komorbide diagnoser, såsom mental retardering, angst, udadreagerende adfærd, depression, søvn- og spiseforstyrrelser, OCD, ADHD m.fl.
Vi modtager borgere, der har behov for højt specialiserede og strukturerede rammer, herunder borgere der er anbragt som led i en strafferetslig foranstaltning. Arbejdet stiller derfor høje krav til faglighed, tydelighed og evnen til at skabe trygge, forudsigelige miljøer.
Om stillingen
Som afdelingsleder bliver du en central drivkraft i etableringen og udviklingen af vores ASF-botilbudsområde efter servicelovens § 108. Du får ansvar for både faglig ledelse og personaleledelse, drift og udvikling i et område med høj specialisering.
Du vil fra start overtage 3-4 borgersager, hvor alle sager er bemandet 1:1 eller 2:1. Alle borgersager har faglig koordinator tilknyttet, som understøtter det pædagogiske arbejde samt udarbejder vagtplaner.
Du skal forvente, at dit område vokser til 7 specialsager.
Dine opgaver kommer til at indebære
- Daglig ledelse af medarbejdere og drift i afdelingen
- Sikre høj faglig kvalitet i arbejdet
- Tæt samarbejde med de faglige koordinatorer
- Bidrage til opbygning og udvikling af det nye tilbud
- Sikre struktur, trivsel og tydelig retning
- Samarbejde med pårørende, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og faglighed
- Løn i henhold til vores lønpolitik og pensionsordning med sundhedsforsikring
- Et stærkt ledelsesteam med flere månedlige møder
- Intern og ekstern supervision
- Deltagelse i behandlingskonferencer og udviklingsfora
Er du den leder, der kan skabe retning og kvalitet i et voksende ASF-botilbud?
Som leder hos os får du en central rolle i et specialiseret område, hvor både faglighed, struktur og udvikling er i fokus.
- Du har erfaring med ledelse – gerne fra det specialiserede socialområde
- Du har erfaring med arbejdet med komplekse borgere
- Du arbejder struktureret og formår at skabe overblik
- Du er tydelig i din kommunikation og evner at sætte en klar retning for medarbejderne
- Du trives med udviklingsopgaver og motiveres af at være med til at opbygge nye tilbud og arbejdsgange
Kan du nikke genkendende til ovenstående, og kan du se dig selv i rollen som afdelingsleder i et specialeret og udviklingsorienteret tilbud, så hører vi meget gerne fra dig.
Praktisk information
Ansættelsesstart: 1. august 2026
Ansættelsessamtaler: 25. og 26. maj 2026
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Chef for Børne- og Ungehjem, Bosteder og Støtteområdet, Lars-Bo Hansen,
Mail: larsbo@langebjerggaard.dk, telefon: 3061 9411
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.