
Robotoperatør / -programmør til moderne produktion hos MOHO Works
Er du nysgerrig på robotteknologi, og har du lyst til at arbejde hands-on i produktionen – samtidig med, at du udvikler dine kompetencer inden for programmering og automatisering?
Hos MOHO Works søger vi en robotoperatør/-programmør til vores svejserobotter og øvrige automatiserede løsninger i vores tyndpladeproduktion.
Om jobbet
Du bliver en central del af vores produktion, hvor du både arbejder operativt med robotterne i dagligdagen og bidrager til at udvikle, optimere og udvide brugen af robotteknologi.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Betjening og overvågning af svejserobotter og andre robotløsninger
- Klargøring og opstilling af emner og produktion
- Optimering af eksisterende robotprogrammer
- Deltagelse i udvikling af nye opstillinger og processer
- Med tiden: programmering og implementering af nye robotløsninger
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra produktion – gerne med robotter eller automatiserede anlæg
- Trives med både praktisk arbejde og teknisk udvikling
- Er nysgerrig og motiveret for at lære at programmere robotter
- Er rutineret bruger af computer og hurtigt sætter dig ind i ny teknologi
- Har god rumlig forståelse og kan tænke i 3D
- Arbejder struktureret og har øje for kvalitet
Det er ikke et krav, at du er erfaren robotprogrammør – det vigtigste er din interesse og evne til at lære.
Vi tilbyder
- Et job med stor mulighed for faglig udvikling inden for robotteknologi
- En hverdag hvor du både arbejder praktisk og udviklende
- Mulighed for at præge og udvikle automatiseringen i produktionen
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.