
SW-udvikler
I FLONIDAN har vi en klar vision. Vi ønsker at være den førende bæredygtige leverandør af smarte gasmålere – og vi er godt på vej. Lige nu leder vi efter en ambitiøs og kompetent SW udvikler, der kan hjælpe os med at sætte dagsordenen for fremtidens smarte gasmåling. Lyder det interessant? Og ser du dig selv arbejde i en international virksomhed med fokus på udvikling? Så er du måske den person, vi leder efter.
Jobbet
Du vil være en del af R&D-teamet i Horsens, hvor du arbejder med målere og kommunikationsudstyr til smart gasmåling. Vores produkter sælges over hele verden, og vi ser mange nye markeder skifte fra traditionelle målere til næste generation af smarte og intelligente gasmålere. Vi søger i øjeblikket en SW udvikler til udvikling af nye kommunikationsprotokoller til vores ultralydsgasmåler.
Dine primære opgaver vil være:
- Udvikling af LoRaWAN- og DLMS-protokoller i C, optimeret til batteridrevne målere
Dine kvalifikationer og personlighed
Den ideelle kandidat har en Ingeniør/Datalog uddannelse eller lignede, samt dybdegående viden og erfaring med nedenstående:
- Embedded SW i C til batteridrevet udstyr
- LoRaWAN og DLMS
Desuden vil viden og erfaring med en eller flere af de følgende være en fordel:
- C++, Python og .NET
- NB-IoT, ZigBee, Mbus og WiSun
- Git
- JIRA til projektstyring/ændringsstyring
- Jenkins til CI/CD
- Sikkerhedsalgoritmer som ECC, AES og Post Quantum Computing (PQC)
- Software kvalitet vha. Code Review, Unit test, standarderne: MISRA, IEC 62443 og EN 18031
Du er systematisk, velstruktureret og i stand til at forblive rolig i stressede situationer. Du har gode kommunikationsevner og kan kommunikere kompleks information både til kolleger og partnere og kunder. Du trives i en dynamisk og agil organisation med en uformel, men professionel tone og højt tempo. Dine engelskkundskaber er stærke, både i skrift og mundtligt.
Vores tilbud
Hos FLONIDAN vil du påvirke nye og eksisterende produkter. Vores produkter og tjenester sælges internationalt og i store mængder, så dine beslutninger vil være med til at sætte kvaliteten for vores smarte gasmålere. Dine nære kolleger er teknikere/ingeniører med drivkraft, som ønsker at gøre en forskel og samarbejder for at nå mål og deadlines. Vi er i en branche med øget digitalisering, så innovation og iværksætteri er højt værdsatte kompetencer.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og gode personalegoder, herunder en sund kantine, frugtordning, mountainbiking og en aktiv medarbejderforening.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til CTO Tonny W Frederiksen hos job@flonidan.dk. Vi gennemfører løbende screening og interviews. For yderligere information om stillingen, kontakt Tonny på +45 40173459.
FLONIDAN blev grundlagt i 1982 og har mere end 30 års erfaring med design og udvikling af måleløsninger til gasforsyning. Vores løsninger anvendes af professionelle i gasforsyningsbranchen, og vi betragtes som en af de førende virksomheder på dette marked. Vi er et datterselskab af den privatejede AVK-koncern med 4000+ dedikerede medarbejdere. FLONIDAN beskæftiger 40 personer, har base i Horsens og sælger internationalt.