
Elektriker/Industrielektriker til moderne fabrik – bliv en nøgleperson i AKD’s vedligeholdelsesafdeling
Har du lyst til at arbejde med forebyggende el-teknisk vedligehold og projekter på en topmoderne fabrik? Hos Andels-Kartoffelmelsfabrikken (AKD) i Toftlund bliver du en del af et stærkt team med høj trivsel og faglighed. Er du elektriker eller industrielektriker? Så er det dig, vi søger.
Kom med på holdet i vores vedligeholdelsesafdeling
Hos Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark bliver du en del af en andelsejet virksomhed med stærke værdier, som er inde i en positiv udviklingsrejse. Bag den klassiske røde facade gemmer sig en veldrevet, topmoderne fabrik, som vi har fået udbygget. Vi beskæftiger ca. 90 medarbejdere på vores to fabrikker i Brande og Toftlund.
Du bliver en del af et kompetent vedligeholdelsesteam på 10 kollegaer i Toftlund, hvor samarbejde, faglighed og godt humør er vigtigt for os. Vi har et mål om at forebygge frem for at brandslukke, og derfor får du en vigtig rolle i at understøtte denne strategi.
Dine opgaver på AKD’s fabrik
I jobbet kommer du til at få en central funktion, hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer og andre afdelinger. Du kommer til at sikre, at der er stabil drift og løbende optimeringer i samtlige afdelinger på fabrikken i Toftlund. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Servicering og forebyggende vedligehold på vores produktionsanlæg og bygninger.
- Deltagelse i projekter, herunder installation og vedligehold af produktionsudstyr, f.eks. vores nye produktionslinje
- El-dokumentation og styring af reservedele via vores vedligeholdelsessystem – vi sætter stor ære i at have orden i tingene og sikre kvalitet.
- Bidrage til løbende optimering og udvikling af processer.
Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor der er fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbejde.
Hvad vi søger i dig?
Du er en erfaren og selvstændig fagperson, der trives med at tage ansvar og har styr på detaljerne. Du går op i detaljer og ordentlighed, da vores velfungerende produktionsapparat kræver faglighed og ekspertise, så det ikke stopper. Hos os bliver du en vigtig del af teamet og vi lægger vægt på, at du bidrager positivt til fællesskabet.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker eller industrielektriker og har gerne nogle års erfaring fra industri eller el-tekniske opgaver
- Trives i et team, men kan arbejde selvstændigt, struktureret og dokumentere sit arbejde.
- Har interesse for forebyggende vedligehold og kan bidrage til projekter.
- Taler dansk, da dette er koncernens arbejdssprog
Kendskab til vedligeholdelsessystemer og erfaring med certificerede anlæg er en fordel, men ikke et krav.
Læs mere om os her.
Er du klar til at blive en del af holdet?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Lasse Leisner på +45 7245 9613.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link allerede i dag og hurtigst muligt.
Vi håber, at du i dit CV vil skrive en kort motiverende tekst om dig selv, og hvorfor du er interesseret i jobbet. CV’er kommer kun i betragtning, der er sendt via Jobindex.
Tiltrædelse er snarest muligt, og vi forbeholder os derfor retten til at tage annoncen offline, hvis vi finder den rigtige kollega, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline – det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.