
Merkantil konsulent til indkøb af jern og metalskrot Midtjylland
Er du drevet af opsøgende salg og lysten til at skabe stærke relationer?
Vi leder efter en købmand med hjertet på det rette sted – en, der får energi af at møde mennesker, forhandle aftaler og skabe løsninger, som gavner både kunden og miljøet. Hos HJHansen Recycling Group får du frihed, ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel i en virksomhed, hvor genanvendelse er kernen i alt, hvad vi gør.
Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder med indkøb af skrot og andre materialer til recycling – med hovedvægt på jern, metal og e-skrot.
Distriktet er Midtjylland og du vil blive tilknyttet vores pladser i Århus og Holstebro, så det er en fordel at du bor i distriktet.
Du skal have forretningsforståelse, trives med at være ude hos kunderne og kunne lide at arbejde med genanvendelse af råvarer og hele dagsordenen omkring bæredygtighed.
Om firmaet
HJHansen Recycling har hovedsæde på Odense Havn og pladser rundt i hele Danmark. Vi arbejder primært med at samfundets jern- og metalskrot, som bearbejdes og sælges world wide som råvarer til ny produktion.
Dine primære opgaver
- Opsøge og vedligeholde relationer til kunder i industrien
- Forhandle og indgå aftaler om køb af skrot og andre genanvendelige materialer
- Afklare kundens logistikbehov og med hjælp af logistikafdelingen sætte et container- og afhentningsprogram op
- Følge markedsudviklingen og omsætte viden til konkrete handelsaktiviteter
Om dig
- Du har erfaring fra en merkantil rolle, gerne inden for råvarer, genanvendelse eller jern- & metalindustrien
- Du har forståelse for materialer som jern, metal eller andre ressourcer til recycling
- Du trives med at tage initiativ, skabe kontakter og opbygge langvarige relationer
- Du har forhandlingsevner, godt købmandskab og et blik for både forretning og bæredygtighed
Vi tilbyder
Hos HJHansen får du et alsidigt job i en virksomhed med stærke værdier og ambitioner for en grønnere fremtid. Du får frihed under ansvar, engagerede kolleger og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores indkøbsaktiviteter.
Læs mere om HJHansen på www.hjhansen.dk
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte markedschef på bep@hjhansen.dk eller tlf. +45 24498702.
Vil du være med på holdet? Søg jobbet via ansøgningslinket, hvor du uploader din ansøgning og CV.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.