
Studentermedhjælpere (15 timer om ugen)
Sygeforsikringen "danmark" er landets største medlemsejede forsikringsselskab, hvor omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top. Lige nu søger vi dygtige og engagerede studentermedhjælpere til at behandle sager på vores Erstatningskontor, som er en del af "danmark"s Hovedkontor i Palægade centralt i København K.
Hvem er vi?
"danmark" er ejet af vores knap 2,8 mio. medlemmer. Det svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Der gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med ca. 180 engagerede medarbejdere fordelt på 8 forskellige lokationer rundt i landet. "danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor medlemstilfredshed og omdømme er i top, hvor vi er positive, uhøjtidelige og fagligt engagerede.
Arbejdsopgaver
Du bliver en del af et velfungerende regresteam, hvor studentermedhjælperne har ansvaret for egne sager om dobbeltforsikring. Den enkelte studentermedhjælper skal selvstændigt kunne sætte sig ind i sagens omfang og træffe beslutninger herudfra.
Hvad forventer vi af dig som studentermedhjælper?
Du er imødekommende og positiv og ønsker at blive en del af et team af studentermedhjælpere, hvor der er et stærkt fællesskab og en hyggelig atmosfære.
Vi forestiller os, at du er på en videregående uddannelse, men hvilken det er, har ikke så stor betydning. Det vigtigste er, at regressager kræver nysgerrighed for detaljen og solid talforståelse.
For at lykkes i denne stilling skal du være god til tal og grundig i dit arbejde. Det er vigtigt, at du føler dig sikker, hver gang du taster tal i vores sagsbehandlersystem, da dine beslutninger udmønter sig i udbetalinger til andre selskaber. Arbejdet består af arbejdsprocesser, der gentages mange gange i timen, så du skal kunne trives med rutinearbejde og finde motivationen i at udføre den samme proces med høj kvalitet hver gang.
Du vil naturligvis få vejledning og sparring, men du skal også kunne arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder en stilling på 15 timer om ugen med mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager selvfølgelig højde for din undervisning og eksamener.
Vil du være med?
Hvis du gerne vil være en del af "danmark", så grib chancen og søg stillingen som studentermedhjælper.
- Vi forestiller os, at du er i begyndelsen af dit studie, men det er ikke et krav
- Vi søger studenter, der trives med at arbejde stabilt og koncentreret med rutineopgaver, uden at gå på kompromis med kvaliteten
Vi forventer, at du kan starte snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Hvis du har spørgsmål, så kan du kontakte afdelingschef Bettina Skovgaard på telefon 29 65 47 75.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.