Sitemanager søges til at stå i spidsen for DinnerdeLuxe’s kantiner hos UCL
Brænder du for ledelse, struktur og gode måltidsoplevelser – og vil du være med til at sikre høj kvalitet på tværs af flere lokationer?
Hos DinnerdeLuxe søger vi en Sitemanager, der vil sætte retning og skabe sammenhæng på tværs af vores kantiner hos UCL. Du får ansvaret for 4 adresser – to i Odense, to i Vejle og i alt 16 medarbejdere – hvor du skal sikre stabil drift, ensartet kvalitet og stærke teams.
Du bliver en nøgleperson fra start med ansvar for, at kontrakten leveres og udvikles i tæt samarbejde med kunden – med fokus på kvalitet, økonomi og gæstetilfredshed – hver dag, på alle lokationer.
Om jobbet
Som Sitemanager hos UCL får du det overordnede ansvar for en kantineløsning med flere adresser og teams. Derfor kræver stillingen tilstedeværelse på alle lokationer efter behov.
Din rolle er at:
- Skabe struktur, overblik og sammenhæng på tværs af lokationer
- Sikre ensartet kvalitet, koncepter og gæsteoplevelser
- Opbygge velfungerende drift og stærke rutiner
- Opnå god trivsel og arbejdsglæde i alle teams
Du arbejder både strategisk og operationelt og er tæt på driften, samtidig med at du sikrer retning og udvikling.
Du får onboarding og løbende sparring fra vores hovedkontor og refererer direkte til Drift- og kundechefen. Vi ønsker at ansætte inden kontraktstart, så du vil være en del af vores team og have været sammen med kollegaer på andre sites inden opstart af UCL kontrakten.
Du arbejder med afsæt i DinnerdeLuxe’ koncepter, systemer og indkøbsaftaler.
Vi tilbyder
- At blive en del af en dansk familie ejet og ledet virksomhed i vækst
- En selvstændig lederrolle med ansvar for flere lokationer
- Stor indflydelse på drift, udvikling og samarbejde med kunden
- Funktionærkontrakt med konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsordning
- Mulighed for bonus afhængigt af resultater
- En hverdag med variation og høj grad af frihed under ansvar
- Tæt sparring og støtte fra hovedkontor og kolleger
Dine ansvarsområder
Overordnet driftsansvar for 4 kantiner (Odense & Vejle)
- Ledelse og udvikling af lokale teams og nøglepersoner
- Sikre ensartet kvalitet og implementering af koncepter
- Planlægning og koordinering af drift, bemanding og aktiviteter
- Budgetansvar for vare- og personaleforbrug
- Opfølgning på nøgletal og løbende optimering
- Kvalitetssikring, egenkontrol og fødevaresikkerhed
- Tæt dialog med kunden og sikring af et stærkt samarbejde
- Medvirke til udvikling af løsningen i takt med behov og efterspørgsel
Hvem er du?
Du trives med ansvar og kompleksitet og motiveres af at få flere enheder til at spille sammen.
Du:
- Er uddannet kok og har erfaring med ledelse – gerne på tværs af flere lokationer
- Har solid forståelse for drift, økonomi og planlægning
- Skaber struktur, overblik og retning i hverdagen
- Er en tydelig og nærværende leder, der samler dine teams
- Har høj faglig stolthed og fokus på kvalitet
- Er løsningsorienteret og bevarer roen – også når tempoet er højt
Erfaring fra kantine- eller cateringbranchen er en fordel.
Hvem er DinnerdeLuxe?
Vi er et landsdækkende catering- og kantinefirma, der bygger på ærlighed, kærlighed til håndværket og ambitionen om at sætte nye standarder i branchen. Vi kombinerer dansk madkultur med inspiration fra hele verden og arbejder målrettet med bæredygtighed.
Lyder det som noget for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette er fundet.
Opstart 1. juli 2026.
Spørgsmål:
Kontakt HR-chef Mette Otto-Werner på tlf. 25 28 28 76
Ansøgning og CV sendes til: job@dinnerdeluxe.dk. Skriv “Sitemanager UCL” i emnefeltet.
Hvis du påfører referencer, betragter vi det som samtykke til, at vi må kontakte dem. Af hensyn til GDPR beder vi dig kun sende nødvendige personoplysninger.