
Dagvagt og aftenvagt søges til hjemligt velfungerende plejehjem
Vi søger 2 nye kollegaer til henholdsvis aften- og dagvagt. Timetal efter aftale.
Vi søger dig som:
- Er uddannet Sygehjælper/SSH/SSA
- Bidrager med høj faglighed som skaber tryghed hos beboerne
- Lægger stort vægt på at samarbejde med dine kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Ellen Marie er et hyggeligt plejehjem, som ligger midt i Gilleleje by. Hjemlighed og selvbestemmelse er grundlæggende i al tilgang til pleje og støtte. Vores vigtigste opgave er at give alle 37 beboere et godt liv. Der er aktiviteter i huset alle hverdage, og vi har en stor gruppe frivillige, som har deres gang i huset.
Vi har tæt samarbejde med øvrige kollegaer på holdene. Vi roterer i huset, så man kender og bliver introduceret til alle beboere. Vi vægter struktur og sikre arbejdsgange meget højt.
Vi arbejder med Sekoias opgavesystem i boligerne for at sikre, at plejeopgaver bliver udført på en måde, så hverdagen bliver genkendelig. Nexus FS II bliver brugt som dokumentationssystem.
Du kan læse mere om den selvejende institution Ellen Marie på ellen.mariehjem.dk.
Her kan du blandt andet se vores flotte tilsynsrapporter og beboerblad. Du kan desuden også besøge vores facebookside ”Plejehjemmet Ellen Marie”, hvor vi jævnligt opdaterer med billeder og historier fra hverdagen.
Du er meget velkommen til at ringe på tlf. 4830 0365 for at høre mere om stillingens opgaver og funktioner.
Ansøgning sendes til ellen@mariehjem.dk.