
Bliv Finance Business Partner hos BoligPortal
Er du skarp på tal, men endnu skarpere på, hvad de betyder for forretningen? Vil du gerne være tæt på beslutningerne og være med til at påvirke dem – ikke bare rapportere på dem? Så læs med her:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har 2–3 års erfaring som fx. Business Controller eller som Junior Business Partner – og nu er du klar til at tage næste skridt.
Du er nysgerrig, stiller spørgsmål og udfordrer, når noget kan gøres bedre. Og så trives du i samarbejdet med andre – fordi du ved, at de bedste løsninger ikke bliver skabt alene.
Hos os er du ikke bare en funktion. Du er en del af et fællesskab, hvor vi udvikler os sammen og skaber resultater i fællesskab. Vi flytter hinanden. Sammen.
Hvilke opgaver skal du løfte?
Du bliver en del af vores Finans & Analytics team, hvor du får en rolle tæt på forretningen – og hvor dine analyser faktisk bliver brugt.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Udarbejde budgetter, forecasts og finansielle analyser
- Bidrage til månedsafslutning, -rapportering og performanceopfølgning
- Løbende analysere forretningen på fx. omsætning, priser, volumen og lønsomhed
- Udarbejde business cases og beslutningsoplæg på strategisk, taktisk og operationelt niveau
- Samarbejde tæt med BI om fortsat at udvikle vores rapporteringssetup gennem Power BI
- Være sparringspartner for forretningen og omsætte data til konkrete indsigter og beslutninger
- Være ansvarlig for vores studentermedhjælper i forhold til koordinering af opgaver, faglig sparring og faglig udvikling i jobbet.
Du får ansvar fra start – og samtidig kolleger, der sparrer, udfordrer og spiller dig bedre.
Hvilke kompetencer kræver rollen?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse inden for økonomi, finans eller lignende
- Har forståelse og erfaring indenfor regnskab og økonomistyring
- Har erfaring med analyse og rapportering – herunder gerne Power BI
- Kan formidle komplekse analyser på en enkel og brugbar måde med afsæt i forretningsbehovet
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt – men altid med holdet i ryggen
- Trives i en uformel kultur med høj faglighed og samarbejde
- Mestrer dansk i både skrift og tale
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver mødt af +70 dygtige kolleger i Aarhus, der brænder for deres fag og for at lykkes sammen.
Vores kultur er uformel, ambitiøs og præget af høj faglighed, flad struktur og korte beslutningsveje.
Du træder ind i et stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde, gensidig respekt og fleksibilitet – og hvor der er plads til at være dig selv.
Vi arbejder tæt på tværs af teams og fagligheder og holder hinanden opdateret gennem vores CHESS-morgenmøder hver 14. dag samt i tværgående projekter, hvor vi løfter i flok.
Hos os får du:
- Et stærkt fællesskab med høj faglighed
- En hverdag med tæt samarbejde og indsigt i hele forretningen
- Gode muligheder for udvikling – både fagligt og personligt
- Fleksibilitet og en kultur bygget på tillid og respekt
- Ambitiøse kolleger, der forventer, at vi gør os umage og giver det ekstra
Vi prioriterer også det sociale - fra fredagsbarer, DHL og andre fælles arrangementer til de små hverdagsøjeblikke, der gør arbejdsdagen lidt sjovere.
Kort sagt:
Et sted, hvor du kan udvikle dig, tage ansvar og gøre en reel forskel.
Vi flytter dig. Sammen.
Næste step…
Kan du se dig selv i rollen og som en del af BoligPortal? Så tøv ikke med at sende dit CV inklusiv en kort beskrivelse af, hvorfor netop denne stilling skal være din. Vi gennemgår løbende ansøgninger samt holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, så ræk endelig ud til CFO Henrik Lefevre på 20 37 29 85 eller henrik.lefevre@boligportal.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
OM BOLIGPORTAL
BoligPortal er Danmarks største lejeboligportal. Vi er mere end 70 passionerede ansatte, der fra kontoret i Aarhus driver platformen og udvikler tjenester, hvor lejere og udlejere af boliger finder hinanden. Trygt, hurtigt og sikkert. Visionen er mere end blot en hjemmeside, men derimod at være en teknologisk platform, der udvikler tjenester, der skaber tryghed for boligsøgende og gør det nemmere at være udlejere. Indtil videre gælder det digitale lejekontrakter, flyttesyn, produkt til håndtering af huslejebetaligner, data/viden om lejeboligmarkedet samt lejeboligadministration. Disse ydelser ligger i vores 4 brands BoligPortal, BostadsPortal (Sverige), Data Insights og Boligmanager.
Sidstnævnte er skabt for at nytænke ejendomsadministration digitalt på en effektiv og enkelt måde. Det gør vi med solid erfaring, dyb indsigt i branchen samt fokus på brugernes behov, brugervenligt design og pragmatiske løsninger.
Positionen som markedsleder i Danmark er funderet på mere end 20 års erfaring inden for boligmarkedet, og vi har de seneste år oplevet stor ekspansion. BoligPortal er en del af North Media A/S, som er Danmarks eneste børsnoterede mediekoncern.