Produktionsingeniør

Om os:

European House of Beds er en virksomhed båret af ønsket om at skabe produkter med ægte Value for Money – hvor godt håndværk, kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd med et moderne udtryk.

Vi udvikler og producerer senge og relaterede produkter med fokus på kvalitet, bæredygtighed og pris – og vi arbejder konstant på at udfordre og forbedre branchen.

Vores mission er at skabe de bedste forudsætninger for en god nats søvn. Vi har store ambitioner og ser spændende muligheder for udvikling og vækst i de kommende år.

Stillingen:

Vil du være med til at optimere og udvikle fremtidens madrasproduktion i en virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse? Er du en analytisk og handlekraftig produktionsingeniør, der brænder for forbedringer og resultater? Så er det dig, vi leder efter.

Som produktionsingeniør får du en nøglerolle i vores organisation, hvor du arbejder med at optimere og udvikle både fysiske processer og IT-processer. Du bliver en drivkraft i vores arbejde med effektivisering, kvalitet og løbende forbedringer – og du vil få stor indflydelse på, hvordan vi gør tingene.

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af produktion, logistik, kvalitet, indkøb og udvikling, og være med til at sikre en stabil og effektiv drift.

Dine ansvarsområder:

  • Drive optimering og udvikling af produktions- og arbejdsprocesser
  • Implementere og forankre LEAN og løbende forbedringer
  • Analysere data og identificere forbedringspotentialer
  • Fejlsøge og løse udfordringer i produktionen
  • Udarbejde og vedligeholde arbejdsinstruktioner
  • Drive og deltage i projekter omkring optimering af eksisterede udstyr og processer, samt implementering af nye systemer og produktionsudstyr

Kvalifikationer:

  • Uddannet produktionsingeniør eller lignende teknisk baggrund
  • Erfaring fra produktionsmiljø er en fordel
  • Solid forståelse for LEAN og procesoptimering
  • Analytisk, struktureret og datadrevet tilgang
  • En teamplayer med stærke samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • Motiveres af at skabe forbedringer og udfordre eksisterende processer
  • Superbruger i Excel
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med IT-systemer (ERP, WMS mv.) er en fordel

Vi tilbyder:

  • En central rolle med stor indflydelse på udvikling af vores operation
  • En dynamisk hverdag med spændende og mangeartet udfordringer og høj grad af ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • En virksomhed, hvor dine idéer bliver hørt – og ført ud i livet
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt:

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Michael Holm Pedersen på telefon 20 27 34 44 eller e-mail michael.pedersen@europeanhouseofbeds.com


Mere om European House of Beds

En seng er ikke bare en seng

European House of Beds A/S er et livsværk båret af design, håndværk og produktudvikling. En seng er ikke bare en seng for os, ligesom en fjeder ikke bare er en fjeder. Vi er utrættelige i vores stræben efter at forene form og funktion for den ultimative søvnoplevelse – selvom vi prøvede, ville vi ikke kunne lade være med at forbedre, forfine og finde på nyt. For vi ved, at kvalitetssøvn er en af grundstenene i dine kunders livsglæde. I sidste ende er det dine kunders seng. Men spørger du os, skal den i lige så høj grad passe perfekt ind i dit setup og understøtte din forretning, dit brand og dit omdømme. Derfor designer vi senge, som er gennemtænkte i hele deres livscyklus og i alle led fra tegnebræt til slutkunde. Som er smukke at se på og inspirerende at ligge i, så soveværelset bliver et frirum. Og som produceres ansvarligt i Danmark af miljøvenlige materialer i Danmark, fordi vi alle skal kunne sove godt om natten.

Læs mere på Dansk produceret senge i høj kvalitet (europeanhouseofbeds.com)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.