Bliv lærer på Stadil Vedersø Friskole og Børnehus

Vil du være lærer på en friskole, hvor værdier som fællesskab, natur, bevægelse og udsyn er centrale?
Stadil Vedersø Friskole og Børnehus (SVF) søger med tiltrædelse 1. august 2026 en lærer til vores velfungerende skole.

Om skolen

Vi er en friskole beliggende mellem Ringkøbing og Ulfborg. Vi nyder godt af et støttende lokalsamfund, gode rammer og dejlig natur. Vi har trivsel i højsædet og bruger vores frihed til at skabe læring gennem oplevelser for vores elever. Samtidig lægger vi stor vægt på rummelighed og dannelse, så børnene udvikler sig til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber og udfolde deres potentiale.

Stillingen

Vi søger en lærer, der kan undervise i engelsk på flere klassetrin. Derudover er vi åbne for dine øvrige fag og kompetencer – herunder vil vi gerne høre om, hvad du kan byde ind i af valgfag.

Vi har morgensamling med sang flere gange om ugen, så vi hører også gerne om, hvis du kan spille et instrument eller lignende.

Stillingen er på 80% og med tiltrædelse 1. august 2026.

Vi søger en lærer, der

  • Brænder for undervisning og for at gøre en forskel for børn
  • Ser det enkelte barn og møder det med anerkendelse og nysgerrighed
  • Kan skabe en tryg hverdag med både faglige udfordringer og plads til forskellighed
  • Tager ansvar, er fleksibel og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Trives i et tæt samarbejde med forældre, kolleger og ledelse

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø med plads til idéer, samarbejde og sparring
  • En meningsfuld stilling i en engageret og værdibåret friskole
  • Engagerede kolleger, ledelse og en aktiv forældregruppe
  • Gode arbejdsforhold
  • En skole med fantastiske udeområder og natur.

På SVF har vi et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene, som i høj grad bakker op om skolens hverdag og aktiviteter.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest d. 1. maj 2026.

Henvendelse om stillingen rettes til skoleleder Torben Ahle på tlf. 43140135 eller mail til skoleleder@svf365.dk - Du er meget velkommen til at besøge skolen – kontakt skolelederen for at aftale besøg. Se også nærmere om skolen på www.stadil-vedersoe-friskole.dk

Vi afholder samtaler i uge 19/20. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.