Rudetekniker

Vi er i rivende vækst; derfor søger vi en kvalitetsbevidst rudemontør til at dække Randers og Hobro området. Grib muligheden for at være med i en virksomhed, som er i rivende udvikling. Har du lyst til at blive en del af vores team af medarbejdere, som leverer kvalitetsarbejde til private, forsikringsselskaber, erhverv og værksteder?

Om Bilglasgruppen

Vi reparerer og skifter alle typer bilruder. Vi kører både ud til kunderne, og kunderne kommer til vores værksteder. Vi har afdelinger i Roskilde, Randers, Hobro, Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Hadsten, Kolding, Horsens, Ishøj, Esbjerg, Vejle, Viborg, Næstved, Herning, Hillerød og Odense.

Vi er et dynamisk team af medarbejdere, som prioriterer kundeservice meget højt - men vigtigst at blive ved med at lave kvalitetsarbejde og få glade kunder.

Hvad kan vi tilbyde?

En stilling i en succesfuld virksomhed i rivende udvikling. Du vil få en individuel, målrettet oplæring og kan i fremtiden være med til at sætte dit eget præg på virksomhedens fremtid. En spændende hverdag i et sundt miljø, hvor du har kontakt med mange kunder.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du får meget ansvar, gode kollegaer og en afvekslende dagligdag. Når du starter, sørger vi for, at du har de bedste forudsætninger for at udføre dit arbejde. Vi giver dig en grundig oplæring, længden afhænger af dine kvalifikationer/uddannelse. Du vil blive tilknyttet montører, som har mange års erfaring i faget, og først når du føler dig tryg, og dine kvalifikationer matcher vores kvalitet, skal du stå på egne ben. Desuden får du lært vores kultur, værdikæde og arbejdsmiljø at kende. Kort fortalt sørger vi for, at du har de bedste rammer for at være der for vores kunder.

Løn

  • God løn
  • Pensionsordning
  • Arbejdstøj og firmatelefon
  • Da du møder ind direkte hos vores kunder, får du firmabil til og fra arbejde

Arbejdstid

  • Fuld tid
  • Mandag til torsdag 7.30-16.00
  • Fredag 7.30-14.00

Dine ansvarsområder

  • Udskiftning af alle typer af bilruder
  • Reparation af stenslag
  • Du får ansvaret for at skabe relationer til kunderne
  • Sikre, at vi har de gladeste kunder i branchen

Vi forventer

  • Meget gerne erfaring som rudetekniker, eller gerne karosseritekniker eller mekaniker og ellers en håndværksmæssig baggrund.
  • Du er serviceorienteret, tålmodig, initiativrig og en teamplayer
  • Du er pligtopfyldende
  • Du er kvalitetsbevidst med øje for detaljen
  • Du har et hurtigt sind, en uafhængig og struktureret måde at arbejde på og trives med at have flere bolde i luften
  • Du må gerne bo i det beskrevne område

Tiltrædelse snarest muligt.

Du er velkommen til at ringe og høre mere om jobbet. Henvendelse til Jacob på tlf. 5354 5161.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.