
Afdelingsleder – hydraulik – teknisk baggrund – Aalborg
PRONOR IndustriTeknik as søger en engageret afdelingsleder til vores Aalborg-afdeling, som yder tekniskrådgivning og service af PRONORs kunder i Aalborg-området.
Hovedopgaverne vil være følgende:
- Daglig styring af afdelingen, som omfatter butik, lager og hydraulikværksted.
- Teknisk rådgivning – hydraulik, elmotorer, gear, pumper samt andre tekniske komponenter.
- Ekspedition af kunder i butikken og via telefonen. Ordrebehandling og køb af skaffevarer.
- På sigt opbygning af ny serviceforretning med reparation af hydraulik, elmotorer, gear og pumper.
- Besøge eksterne kunder efter behov.
- Ansvarlig for afdelings daglige omsætning.
Som afdelingsleder får du reference til den adm. direktør. Afdelingen består p.t. af en medarbejder, men dine succeskriterier bliver at udvikle afdelingen så den på sigt blive 2-3 medarbejdere, dette gennem fastholdelse af eksisterende kunder og tilgang af nye.
Din baggrund og profil
Du har erfaring fra en lignende stilling og er god til at snakke med kunder. Du har kendskab til entreprenør, industri og forsyningsvirksomhederne i Aalborg-området. Du har selv besøgt eller serviceret flere af dem i dine tidligere jobs, enten som servicetekniker eller som sælger. Du har en teknisk uddannelse eller baggrund som: hydraulikmekaniker, traktormekaniker, automekaniker, elektromekaniker, automatiktekniker, elektriker, eller lignende. Du har praktisk erfaring med service/reparation og fejlsøgning i hydraulikanlæg samt industrianlæg generelt. Du er en rutineret bruger af IT-værktøjer og har kendskab til ordrebehandling i økonomisystemer. Du er åben og ansvarsfuld. Du forstår at holde mange bolde i luften, og evner at sætte dig ind i nye områder.
Du tilbydes
Du bliver en nøglemedarbejder hos PRONOR. Du bliver en del af en åben og fleksibel organisation med korte beslutningsveje. Løn og ansættelsesforhold vil være på et konkurrencedygtigt niveau.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Nedergaard på telefon 20 34 65 04. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Afdelingsleder Aalborg”. Svarmailen bliver fremsendt til den adresse, som den er sendt fra. Ansøgningsfristen er den 17. april 2026. Vi indkalder kandidater løbende til samtale.
PRONOR IndustriTeknik as:
PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2000 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende - uden dyre og unødvendige produktionsstop. Derfor er vores motto: ”Vi holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad vi gør – med udgangspunkt i vores ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive.
PRONOR har 25 medarbejdere og afdelinger i: Århus, Storkøbenhavn, Ringe og Aalborg. Læs mere på: www.pronor.dk.