Letting Manager til Keystone Investment Management A/S

Ønsker du en karriere i et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor der er fokus på din udvikling og mulighed for at arbejde selvstændigt? Ønsker du at bidrage til Keystones indsats for at udleje mere end 650 lejemål om året? Så er dette måske jobbet!

Keystone søger endnu en erfaren Letting Manager – gerne med ejendomsmægler baggrund – til at bidrage til udlejningsaktiviteterne i vores voksende ejendomsportefølje – særligt inden for bolig. Udlejningen sker under brandet ”KeyLetting”.

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et mindre team af eksperter, der arbejder med nogle af de største ejendomsinvestorer (herunder kapitalfonde) i verden.

Vi leder efter en profil med følgende egenskaber:

Du er serviceminded og formår at balancere målrettethed og kreativitet i dit fokus på at skabe resultater. Du er god til at skabe og fastholde relationer og har stærke kommunikations- og forhandlingsevner. Du bevarer overblikket – også når det går stærkt. Du ønsker et job, hvor du indgår i et tæt samarbejde med mange interessenter, og hvor du hver dag kan gøre en forskel. Du trives i et uformelt og dynamisk miljø med højtmotiverede og drevne kollegaer – hvor vi hver eneste dag fokuserer på at forbedre vores performance. Desuden er du:

  • Engageret, ambitiøs og ansvarsbevidst
  • Struktureret, selvstændig og proaktiv
  • Optaget af din personlige og faglige udvikling
  • I besiddelse af kørekort og bil
  • I besiddelse af en etisk velfunderet forretningsforståelse samt en grundlæggende forståelse for økonomi og tal

Vi hører gerne fra dig, hvis du:

  • Har minimum 3 års relevant erfaring fra ejendomsbranchen – gerne som udlejningsmægler inden for såvel bolig som erhverv
  • Kan kommunikere professionelt på engelsk
  • Har kendskab til lejeretlig regulering (herunder lejeloven og erhvervslejeloven)

Vi tilbyder:

En alsidig hverdag med udlejningsaktiviteter inden for bolig (reguleret og ikke-reguleret) og forskellige typer af erhverv.

Du vil – i samarbejde med vores Letting Manager, Asset Managers og øvrige kollegaer og i dialog med investorer, lejere, ejendomsadministratorer, viceværter og andre interessenter – bl.a. have medansvar for:

  • Udvikle og vedligeholde Keystones digitale udlejningsplatform samt SoMe platforme
  • Udvikle og eksekvere på udlejnings- og markedsføringsstrategier
  • Analysere og fastsætte lejen/ERV på lejemål i porteføljen
  • Sikre markedsføring af ledige lejemål
  • Kommunikere med potentielle og eksisterende lejere
  • Fremvise ledige lejemål (aften- og søndagsfremvisninger må påregnes)
  • Udarbejde og forhandle lejekontrakter – herunder erhvervslejekontrakter
  • Varetage relationen med evt. eksterne mæglere
  • Bidrage til rapportering om relevante udlejningsaktiviteter til og evt. deltage i møder med investorerne
  • Bidrage til at videreudvikle teamets opgaver og processer i øvrigt

Løn efter kvalifikationer, 5% arbejdsgiverbetalt pension samt sundhedsforsikring.

En central arbejdsplads (Havnegade, København K) med udsigt over Københavns havn og en attraktiv frokostordning. Vi har desuden fokus på det faglige såvel som det sociale fællesskab i hverdagen.

Om Keystone:

Hos Keystone fungerer vi som lokal operating partner for professionelle (ofte internationale) investorer indenfor fast ejendom i Danmark. Vi hører til branchens mest markante kapitalforvaltere, og porteføljen er i fortsat vækst. Vi styrker kvaliteten af vores investorers aktiver ved at identificere og arbejde med de svageste led i værdikæden. Vi har en årelang track-record med at tilvejebringe investeringsmuligheder og forædle ejendomme for vores investorer, som primært er domicilerede i London, Stockholm, Oslo, München, Frankfurt og København. Keystone har godt 20 medarbejdere, og er en ejerledet virksomhed.

Vores resultater omfatter en equity multiple på vores konsoliderede portefølje i vores levetid på 2,0x. Værdiskabelsen er sket gennem en målrettet indsats for at øge ejendommenes indtjening, og vi har på tværs af vores portefølje til dato leveret en stigning i indtjeningen (eksklusive finansiering) på 4,9% p.a.

Keystone er en virksomhed med en stærk etisk forståelse for vores rolle som spydspids for professionelle investorer i det danske ejendomsmarked. Vi tager vores ansvar for forvaltningen af vores kunders kapital yderst alvorligt og ønsker at sikre det højest mulige afkast til lavest mulige risiko - med fokus på værdiskabelse, integritet, samarbejde, transparens og ansvarlighed.

Ansøgning (vedlagt CV og relevant dokumentation) sendes via Jobindex’ QuickApply system.

Evt. spørgsmål kan rettes til: Jakob Gellert, COO jg@keystoneim.dk +45 51329344

Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi indkalder løbende egnede kandidater til en samtale.

I vores persondatapolitik kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata, når du søger stillingen hos os. Vores persondatapolitik er tilgængelig her: Privacy Policy - Keystone (keystoneim.dk).

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.