Vi søger en tilbudsberegner, der kan få et tilbud til at sidde lige i skabet

Er du vores nye tilbudsberegner?

Hos LH Hockerup A/S er vi på udkig efter en ny kollega, der er ferm til tal, har kendskab til byggebranchen – og som sætter pris på både faglighed og fællesskab.

Er du nysgerrig på kalkulation og tilbudsarbejde, og klar til at udvikle dine evner i et stærkt team med god energi og masser af faglig sparring? Erfaring er en bonus, men ikke et krav.
(Og hvis du også kan fyre en god, eller virkelig dårlig joke af i ny og næ, er du allerede godt på vej til at passe ind).

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Granskning af udbudsmateriale
  • Kalkulation på baggrund af besigtigelse, opmåling, mængder og udbud
  • Udarbejdelse af diverse dokumenter i samarbejde med tilbudskoordinatorer – fx beskrivelser, tidsplaner m.v. – til brug ved tilbudsafgivelse
  • Dialog og indhentning af tilbud fra underleverandører og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring og opfølgning på tilbud
  • Kontraktindgåelse og dialog om opgaveløsning med kunder og samarbejdspartnere

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med beregning – eller viljen og evnen til at lære det
  • Kendskab til byggebranchen er en fordel
  • Kan læse og forstå udbudsmateriale og tekniske tegninger
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også med flere opgaver ad gangen
  • Kørekort (kategori B)

Som person er du:

  • Struktureret og målrettet
  • God til at samarbejde og dele viden
  • En holdspiller, da vi i tilbudsteamet er afhængige af hinandens kompetencer og indsats

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver du en del af en unik arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at gå på arbejde. Derfor prioriterer vi social kapital højt.

Vi tilbyder også:

  • Et meget frit og alsidigt job
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Lasse Hockerup på telefon 21 77 50 93 eller via mail Tilbud@hockerup.dk.

Send din ansøgning via ansøgningslinket.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.


Hvem er vi?

LH Hockerup A/S er en seriøs nedrivnings- og miljøsaneringsentreprenør med 50 års erfaring i branchen. Vi gør os hver dag umage for at levere et professionelt stykke arbejde og fungerer som en kompetent medspiller og sparringspartner i alle byggeriets faser.

Vi er omhyggelige, ærekære og har fokus på sikkerhed samt miljømæssigt korrekt håndtering af vores nedrivningssager.

Vi bidrager aktivt til en bæredygtig udvikling i byggebranchen, hvor omtanke for miljøet og fremtidige generationer er en naturlig del af vores arbejde. I vores socialøkonomiske produktionsværksted, Sct. Clara Mølle, skaber vi meningsfulde job for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at vi giver brugte byggematerialer nyt liv gennem cirkulær genanvendelse.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.