Sr. Manager EHS & Facility

Vil du stå i spidsen for en arbejdsmiljøindsats i absolut topklasse?

Hos Lemvigh-Müller har vi opnået et meget højt arbejdsmiljøniveau, som vi håber på at kunne videreføre og udbygge, når vores nuværende Sr. EHS Manager går på pension. Derfor søger vi en tung og erfaren leder, der kan træde ind i en velfungerende organisation.

Vi vil sammen skabe Danmarks bedste arbejdsmiljø

Din vigtigste opgave bliver at eje og drive arbejdsmiljø- og miljøagendaen – både strategisk, men også med flair for detaljerne. Samtidig får du ansvar for Facility og kantinedriften, hvor fokus især er på at skabe struktur, retning samt følge op på resultaterne. Du får 4 i direkte reference, heraf to selvkørende ledere (Facility-chef og kantinechef). Så dit primære fokus i dagligdagen vil være EHS-agendaen

Ambitionen er klar:

Vi vil sammen skabe Danmarks bedste arbejdsmiljø – og omsætte fælles idéer til handling.

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • Sætte strategisk retning for EHS-indsatsen og sikre stærk operationel eksekvering
  • Fastholde og videreudvikle vores høje sikkerheds- og arbejdsmiljøniveau
  • Skabe fremdrift i initiativer og projekter inden for arbejdsmiljø og miljø
  • Arbejde med energiledelse og bæredygtige facility-løsninger
  • Sikre strategi, struktur og opfølgning ift. Facility-agendaen
  • Sikre en velfungerende kantinedrift, der understøtter medarbejdernes trivsel
  • Kommunikere klart og troværdigt om arbejdsmiljø – på alle niveauer i organisationen
  • Være sparringspartner for den øverste ledelse og direktionen ift. EHS-agendaen

Hos os er arbejdsmiljø ikke bare et krav – det er en prioritet i ledelsen og en vigtig del af vores kultur.

Hvem er du?

Vi leder efter en relationelt stærk leder med faglig tyngde, som både kan arbejde strategisk og være tæt på driften.

Du:

  • Brænder for arbejdsmiljø og miljø
  • Har solid ledelseserfaring og er dygtig til at skabe resultater igennem andre
  • Er en dygtig formidler, der kan kommunikere klart til både ledelse og medarbejdere
  • Er troværdig, vedholdende og kan få mennesker med dig
  • Har erfaring fra “maskinrummet” og forstår, hvordan arbejdet foregår i praksis

Vi skaber rammerne for et værdifuldt arbejdsliv

Som ansat i Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist med ca. 1.250 medarbejdere på landsplan.

Vi tilbyder attraktive rammer, der giver dig mulighed for at udfolde dit fulde potentiale og samtidig skabe balance i hverdagen – herunder overskudsdeling, sundhedsforsikring, attraktive barselsvilkår, fleksible arbejdsformer med mulighed for hjemmearbejde samt mulighed for fondsstøtte ved særlige livsbegivenheder.

Mød din kommende leder, Direktør People and Culture, Mads Hay Pedersen som her sætter ord på sin ledelsesstil og sine forventninger til samarbejdet.

Jeg er resultatorienteret og drives af at se kolleger lykkes med vores fælles agenda. P&C er kendetegnet af kompetente kolleger, der formår at omsætte tanke til handling, så vi bliver anset som en værdiskabende partner for vores kolleger

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi glæder os til at høre fra dig, du behøver kun sende os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter hurtigst muligt, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Mads Hay Pedersen på telefon 2049 6589. Du kan desuden læse mere om din kommende leder på hans LinkedIn profil her Mads Hay Pedersen | LinkedIn.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge. Send blot dit CV og undlad gerne billede, alder og lignende oplysninger.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: Vi håndterer alle rekrutteringer internt og frabeder os uopfordrede henvendelser.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.