Er du vores nye HR-konsulent?

Har du erfaring med HR-paletten, og ønsker du et alsidigt job, hvor HR-administrative opgaver fra A til Z? Vil du være en del af en miljøvirksomhed med hjælpsomme og kompetente kolleger? Og har du erfaring, lyst og kompetencer til at løse opgaverne, så er det dig, vi søger!

Vi tilbyder

En rigtig god arbejdsplads med kompetente og hjælpsomme kolleger. Vi ser os selv som en ansvarsbevidst miljøvirksomhed i vækst med ambitioner, der går op i at opføre os ordentligt og gå foran. Hos os skal tingene være i orden, og vi gør os umage for at leve op til myndighedernes stigende krav og kundernes høje forventninger til os.

Vi har et rart kollegialt fællesskab, hvor det er naturligt, at vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere – og ser god service og høj kvalitet som en selvfølge.

Vi kan blandt andet tilbyde en lækker frokostordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider, mulighed for en ugentligt hjemmearbejdsdag og løn efter kvalifikationer.

Jobbet og dine arbejdsopgaver

  • Du kommer til at referere til vores HR-chef og får – sammen med en kollega – ansvaret for personaleadministration af cirka 300 medarbejdere.
  • Primære personaleadministrative opgaver: On- og offboarding herunder oprette og vedligeholde stamdata i vores HR-systemer, ansættelseskontrakter, tillæg, fratrædelser, rekruttering herunder stillingsopslag og samtaler samt en masse andre spændende HR-opgaver.
  • Vejlede vores ledere i forhold til gældende lovgivning og overenskomster inden for personaleområdet.

Dig og din baggrund

Vi forestiller os, at du har minimum 3 års erfaring og kendskab til HR-systemer. Vi ser gerne, du har kendskab til nedenstående overenskomster: Industrioverenskomsten, Industriens overenskomst, HK-handel og transport, ATL samt funktionærlovens bestemmelser.

Herudover er det et stort plus, hvis du har du erfaring med personale- og tidsregistreringssystemer (vi bruger Sympa og TimeMap) og er dygtig til Excel. Desuden ser vi gerne, at du har kendskab til lønsystemer (vi bruger ProLøn og Dataløn).

Som medarbejder i Blue Phoenix lægger vi vægt på, at du er kvalitetsbevidst, fleksibel og kan arbejde selvstændigt, da du kommer til at arbejde 4-8 dage om måneden på vores jyske anlæg. Det falder dig naturligt at være serviceminded i din dialog med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Vi forventer ligeledes, at du arbejder struktureret, yder konstruktiv rådgivning og tager ansvar for dine opgaver og sørger for, de bliver fulgt til dørs og løst.

Din ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Du sender din ansøgning, dit CV, udtalelser og andre relevante papirer via knappen "Ansøg".

Ønsker du flere oplysninger

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Blue Phoenix. og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef, Kent Aalborg på telefon 81 88 68 14 eller på mail: kent.aalborg@blue-phoenix.com.


Om Blue Phoenix

Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed. Hver dag genvinder vi værdi fra materialer, som andre kasserer. Fra bundaske fra forbrændingsanlæg og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt.

Vi er specialiseret i at omdanne komplekse materialer til fornyede ressourcer til byggeri og infrastruktur. Med aktiviteter på fire kontinenter er Blue Phoenix’ teams hver dag på en mission for at ændre verdens syn på affald – fra at se det som et problem til at anerkende det som et potentiale.

Gennem intelligent sortering, genanvendelse og genvinding giver vi materialer nyt liv – med sikkerhed som vores kerneværdi og ledende princip.

Det tidligere Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling, som i dag er en del af Blue Phoenix, har over 25 års erfaring med behandling og afsætning af slagge. Vi bidrager til at spare på naturens råstoffer og skabe ny værdi af det, vi ellers ville smide væk.

Vi har anlæg fordelt geografisk i hele Danmark. De fleste af vores administrative funktioner inklusiv HR har base på Selinevej, København S.

I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere, der hver dag samarbejder med hele byggebranchen og det bredere samfund for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Hos os hedder det blot: Resources reborn.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.