
Regnskabsmedarbejder – lyst til at prøve noget nyt?
Vil du bruge dine evner inden for regnskab i et succesfuldt ejendomsadministrationshus? Og leder du efter en mindre arbejdsplads, hvor du ikke bare er et nummer i rækken?
Så bliv en del af Real Administration. Hos os får du:
- en hverdag, hvor ikke 2 regnskaber er ens
- et godt arbejdsmiljø med søde og hjælpsomme kolleger
- fleksible arbejdstider
Velkommen til Real Administration
Hos Real Administration administrerer vi mere end 140 ejendomme, der primært består af ca. 4.500 andels- og ejerlejligheder samt lejeboliger og erhvervslejemål. Det har vi stor succes med, for vi får løbende nye kunder og er i dag et af de største administrationsfirmaer uden for København.
Mød dine nye kolleger
Din hverdag får du i vores åbne kontormiljø, midt på Ro’s Torv i Roskilde. Her sidder vores 12 dygtige kolleger, der bl.a. tæller vores 3 regnskabsmedarbejdere, vores ejendomsadministratorer og vores administrationschef Anja.
Her er rart at være, og vi vil gerne hinanden som kolleger. Så her er altid plads til at spørge hinanden om hjælp,
Her er der ikke to regnskaber, der er ens
Når du starter hos os, bliver du sat godt ind i opgaverne af vores erfarne regnskabsmedarbejder og den primære ejendomsadministrator, som du kommer til at supportere. I alt står du for at lave regnskaber til godt 30 forskellige kunder inden for udlejningsejendomme. Det betyder, at du får en meget stor alsidighed i jobbet – for hvert regnskab sættes forskelligt op.
Det betyder, at du bl.a.:
- laver bogføring – vi bruger Unikbolig 4
- sender fakturaer til godkendelse hos ejer/vicevært og sørger for betaling
- udarbejder vand- og varmeregnskaber
- udarbejder momsregnskaber
- forbereder årsregnskaber til eksterne revisorer
Et roligt og nærværende arbejdsmiljø
Du bliver en del af et rart arbejdsmiljø, hvor vi kommer hinanden ved og har det sjovt sammen. Du bliver en del af et stærkt team som bakker hinanden op i alle situationer, og du bliver en del af en virksomhed, som lægger vægt på et godt og rart arbejdsmiljø, en uformel tone og korte beslutningsveje. Vi er særdeles serviceorienterede og har fokus på vores ansvar over for kunder og kollegaer.
Der er plads til en god (og dårlig) joke hen over skrivebordet
Vi er ret forskellige – og det giver en god synergi. Det betyder også, at vi er rummelige og at her er plads til dig, som du er,
Derudover får du fleksible arbejdstider, og om du møder kl. 7, 8 eller 9 – det er helt op til dig.
Sidst, men ikke mindst, ligger vores kontor tæt på togstation, motorvej – om kommer du i bil, så betaler vi din parkering i parkeringskælderen.
Erfaring med regnskaber
Der er flere indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ejendomsregnskaber
- kan din grundlæggende debit-kredit, og du ved, hvordan en balance hænger sammen
- kan tage et kritisk blik på tallene og se, hvis noget ikke stemmer
- har erfaring fra ejendomsadministrationsbranchen
Er du vores nye kollega?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrationschef Anja Pettersson på 88 77 09 23.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.