Head of Engineering

Kan du løfte et veludviklet produktprogram til nye højder gennem stærkt fagligt og personligt lederskab? Med reference til General Manager, og som en del af Scanicos øverste managementgruppe, søger vi en motiverende leder og pragmatisk ingeniør, der kan skabe følgeskab og bringe solid erfaring i spil. Du har blandt andet en stor viden inden for systemforståelse og konstruktions- og procesprincipper, som du har anvendt i lignende projektvirksomhed, der udvikler og producerer procesudstyr til fødevareindustrien.

Ejerskab for teknik og ledelse

Som Head of Engineering får du det direkte ledelsesansvar for 13 medarbejdere inden for konstruktion og mekanik. Du får ligeledes ansvaret for virksomhedens produktprogram og for udvikling, standardisering og modularisering af programmet.

Centrale ansvarsområder

  • Ledelse, motivation og udvikling af erfarne og dygtige medarbejdere
  • Teknisk ejerskab for drift og videreudvikling af Scanicos produktprogram
  • Sikre PDM-systemer, struktur og processer med henblik på at levere retvisende og rettidigt tegnings- og konstruktionsmateriale
  • Teknisk sparring baseret på konstruktionsprincipper og høj teknisk systemforståelse samt evnen til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger

Du får desuden en vigtig rolle i at understøtte et stærkt samarbejde på tværs af værdikæden – fra salg og konstruktion til produktion og installation.

Leder med teknisk og kommercielt overblik

Du har en solid teknisk baggrund som maskiningeniør eller tilsvarende og erfaring fra produktionsvirksomheder – gerne med internationalt perspektiv – hvor engineering er centralt for virksomhedens succes. Du har opbygget solid systemforståelse og erfaring i anvendelse af 3D-tegneprogrammer som SolidWorks og deres potentiale. Du medbringer desuden erfaring og viden fra lignende forandringsprojekter, hvor fokus har været på ensartethed og systematik i metoder, processer og systemer.

Din strukturerede, nærværende og robuste ledelsesstil skaber motivation og følgeskab og sikrer, at din organisation trives og eksekverer optimalt. Du har desuden erfaring med at navigere i komplekse miljøer med mange interne og eksterne interessenter. Du kommunikerer naturligt på engelsk i såvel skrift som tale.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi ser frem til at tilbyde en spændende og udfordrende nøglerolle i en dynamisk produktionsvirksomhed, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel. Du får en central rolle, hvor du kan sætte dit præg på udviklingen af området og bidrage til at realisere vores ambitiøse vækstplaner i de kommende år. Dette understøttes af en klar investeringsvilje, der sikrer, at du har de nødvendige ressourcer til at drive projekter og initiativer fremad.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte General Manager, Carsten Tønnes på +45 21 37 46 36 for en fortrolig dialog.

Send os din ansøgning

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler kontinuerligt.


Scanico A/S er del af den amerikanske Middleby Corporation og leverer termiske løsninger til fødevareindustrien i hele verden, med fokus på vores spiralsystemer og impingement tunneller. Over 95 % af firmaets produkter eksporteres til udlandet. Vi er kendt og anerkendt for at levere høj kvalitet og gennemtænkte, velkonstruerede løsninger. Alle tekniske løsninger tager udgangspunkt i kundernes unikke behov, og fundamentet for virksomhedens succes er dygtige og motiverede medarbejdere. Scanico beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere på Gugvej i Aalborg, hvor al udvikling, design og produktion foregår. Se mere om vores produkter på scanico.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.