
Kvalitetschef
Vil du stå i spidsen for kvalitet og fødevaresikkerhed i en international virksomhed?
Til vores hovedkontor i Hirtshals søger vi en leder til at stå i spidsen for vores kvalitetsteam.
Sammen med dit team bliver du drivkraften bag en målrettet indsats for at sikre kvalitet og høj fødevaresikkerhed.
Ansvarsområder
Du bliver en central sparringspartner for ledelsen og organisationen og refererer til direktionen. I det daglige arbejder du tæt sammen med produktion, indkøb, logistik og salg.
Du bliver ansvarlig for at sikre at vores produkter og produktionsprocesser lever op til gældende lovgivning og standarder – herunder fødevarelovgivning og IFS Food-standarden.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Daglige ledelse og drift samt udvikling af kvalitetsafdelingen
- Vedligeholde og videreudvikle virksomhedens kvalitetssystem og IFS certificering
- Planlægge og gennemføre interne og eksterne audits samt følge op på afvigelser og forbedringstiltag
- Kontakt til kunder og leverandører for sikring af dokumentationsdata
- Ajourføring i forhold til lovgivning og kontaktperson til myndigheder
Din personprofil
Du kombinerer stærk faglighed med en pragmatisk tilgang og trives med at arbejde tæt på produktionen og den daglige drift. Samtidig har du gennemslagskraft i organisationen og evner at omsætte krav fra lovgivning, certificeringer og kunder til løsninger, der fungerer i praksis.
- Du har praktisk erfaring med kvalitetsarbejde og lovgivning indenfor fødevarebranchen – gerne suppleret med en relevant uddannelse
- Du har erfaring med certificeringssystemer
- Du har gode kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk
- Du er handlekraftig og i stand til at sætte dig igennem, når det er påkrævet
- Du har erfaring med ledelse og er dygtig til at opbygge gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job i en stor, spændende international virksomhed, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. Du kan læse mere om os på www.nordicseafood.com
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer. Vi tilbyder derudover PFA pensionsordning, helbredssikring og en frokostordning. Tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale.
Vil du være med på holdet?
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og et CV via linket "Ansøg". Vi holder ansættelsessamtaler løbende i rekrutteringsforløbet, og stillingen er åben, indtil rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Dorte Bødker på telefon 29 48 98 10.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden. Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, Benelux, Storbritannien og Italien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og fryselager. Egne fersk fisk virksomheder i Hanstholm samt Holland.
Koncernen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernen ejes af Nissui Corporation, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.