Head of Product Management

Kolding eller Herlev

Sæt retningen for Product Management – og stå i spidsen for den funktion, der skaber sammenhæng mellem strategi og eksekvering i vores Marked-Indkøbsorganisation.

Vil du stå i spidsen for en central funktion i vores Marked–Indkøb organisation? Har du både den menneskelige ledelseskraft og forretningsmæssige tyngde til at skabe retning, modenhed og sammenhæng i en kompleks organisation?

Så er du måske vores nye Head of Product Management.

Product Management har ansvaret for at sikre, at vores sortiment, produktfaglighed og styringsprocesser hænger sammen og understøtter både digital performance og kommerciel indtjening. Funktionen omsætter kategoristrategier og kommercielle beslutninger til struktureret eksekvering på tværs af systemer, kanaler og organisationen.

Når vi lykkes med Product Management, skaber vi en mere forudsigelig drift, stærkere digital performance og bedre økonomisk robusthed i vores sortiment. Det er en rolle med direkte indflydelse på både kundeoplevelse og indtjening.

Din rolle

Som Head of Product Management leder og udvikler du et stærkt team på 16 Product Managers. Teamet er placeret i Herlev, Odense og Kolding. Du får ansvaret for at samle, styrke og forankre Product Management som en central disciplin i hele organisationen. Dine primære opgaver bliver at:

  • Drive videreudviklingen af Product Management og sikre, at den definerede retning omsættes til tydelige prioriteringer, strukturer og målbare resultater.
  • Sætte retning for produkt- og sortimentsstyringen, så struktur og beslutningsprocesser skaber sammenhæng i værdikæden og styrker både digital og kommerciel performance
  • Forankre organisationen som en central del af den taktiske styring i samarbejdet med funktioner som bl.a. Category Management, Supplier Data Management, Procurement, Operations Planning, Marketing og Salg.
  • Skabe forudsigelighed og struktur i en kompleks hverdag gennem governance, processer og datadisciplin.
  • Sikre, at produktfaglighed omsættes til kommerciel værdi og reel forretningsmæssig effekt

Rollen er placeret midt i værdikæden. Det betyder, at du dagligt navigerer i et krydsfelt af interesser, prioriteringer og perspektiver.

Ledelse, der skaber retning, tryghed og resultater

Vi leder efter dig, der kan sætte en tydelig retning og samtidig skabe følgeskab i en organisation med stærke fagligheder. Du leder en gruppe specialister, der arbejder i spændet mellem produktfaglighed, produkt- og sortimentsstyring, systemforståelse, drift og forretning – og du skal skabe et fælles fundament for, hvordan vi arbejder med struktur, kvalitet og ansvar.

Vi søger en leder, der:

  • Udvikler mennesker og styrker samarbejde på tværs
  • En, der kan sætte en tydelig retning og mål og skaber fælles ejerskab for at nå dem
  • Balancerer fremdrift med ordentlighed og langsigtet forretningsforståelse
  • Har stærk værdikædeforståelse og et udpræget forretningsorienteret mindset

Du skal kunne holde retningen tydelig, samtidig med at du skaber forståelse, involvering og fælles ejerskab.

Vi skaber rammerne for et værdifuldt arbejdsliv

Som Head of Product Management i Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist med ca. 1.250 medarbejdere på landsplan.

Vi tilbyder attraktive rammer, der giver dig mulighed for at udfolde dit fulde potentiale og samtidig skabe balance i hverdagen – herunder overskudsdeling, sundhedsforsikring, attraktive barselsvilkår, fleksible arbejdsformer med mulighed for hjemmearbejde samt mulighed for fondsstøtte ved særlige livsbegivenheder.

Bliv en del af et stærkt team Du vil referere direkte til Director, Marked-Indkøb Operations,

Mød din kommende leder, Mads Ryge Bøgild, som her sætter ord på sin ledelsesstil og sine forventninger til samarbejdet.

Jeg tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives og udvikles. Mit fokus er at skabe et team, hvor vi sammen sætter retning, udfordrer og støtter hinanden og gør udviklingen derhen både meningsfuldt og inspirerende.

Søg allerede i dag

Vi glæder os til at høre fra dig, du behøver kun sende os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter hurtigst muligt, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Mads Ryge Bøgild på telefon 20 13 22 63. Du kan desuden læse mere om Mads og hans baggrund på LinkedIn, Mads Bøgild | LinkedIn

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge. Send blot dit CV og undlad gerne billede, alder og lignende oplysninger.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: Vi håndterer alle rekrutteringer internt og frabeder os uopfordrede henvendelser.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.