Digital kommunikationskonsulent til grøn omstilling

Er du interesseret i et arbejde med meningsfulde opgaver med et højere formål til gavn for den grønne omstilling? Den mulighed kan vi tilbyde hos Dansk Producentansvar (DPA). Vi søger lige nu en digital kommunikationskonsulent, der kan hjælpe os med at gøre vores kommunikation på tværs af platforme og systemer endnu skarpere.

Har du stærke formidlingsevner og forståelse for både brugere og it‑systemer? Har du lyst til at være med til at sikre klare tekster, gennemskuelige vejledninger og et sammenhængende digitalt univers for producenter og kollektive ordninger? Så kan du måske blive vores nye IT‑kommunikatør i Dansk Producentansvar (DPA).

Om DPA

DPA er en selvejende nonprofitorganisation, der administrerer det nationale register for producentansvar under Miljøbeskyttelsesloven. Vi indsamler, behandler og formidler data om producentansvaret i Danmark og understøtter den cirkulære økonomi gennem viden, dokumentation og vejledning.

Kommunikationsfunktionen er en central del af vores arbejde. Vi udvikler og vedligeholder indhold, der gør komplekse regler og processer forståelige for forskellige målgrupper – fra producenter til offentlige myndigheder.

Din rolle

Som IT‑kommunikatør får du en nøglerolle i at sikre, at vores digitale indhold er korrekt, opdateret og let at forstå. Du bliver ansvarlig for at skabe et mere sammenhængende og brugervenligt univers – både på vores hjemmeside og i Producentansvarsregistret.

Du vil få ansvar for at:

  • Kvalitetssikre og styrke indholdet på DPA’s hjemmeside – med fokus på klarhed, struktur og målgruppeorienteret formidling.
  • Udvikle nyt digitalt indhold, der understøtter producentansvarets regler og processer.
  • Udarbejde systemvejledninger og brugerstøttende materialer til producenter og kollektive ordninger.
  • Formidle tekniske og komplekse processer i et enkelt og modtagerorienteret sprog.
  • Bidrage med tekster, struktur og dokumentation til kommende IT‑opgaver og udviklingsprojekter.
  • Samarbejde tæt med både kommunikationschef, IT‑team og fagmedarbejdere om at sikre kvalitet og konsistens i al formidling.

Dine kompetencer

Vi lægger vægt på, at du er en stærk formidler med solid digital forståelse. Du skal kunne sætte dig ind i komplekse regler, tekniske løsninger og brugernes behov – og oversætte det til klare, anvendelige tekster.

Vi forestiller os, at du har:

  • En uddannelsesmæssig baggrund indenfor kommunikation, IT eller gerne en kombination af de to. Det kunne f.eks. være fra IT-Universitetet eller lignende uddannelse.
  • Stærke skriftlige formidlingsevner og dokumenteret erfaring med tekstproduktion.
  • Sikker forståelse af forskellige målgrupper og evne til at skrive klart for både eksperter og ikke-eksperter.
  • Solid IT‑forståelse – du skal kunne forstå både systemets logik og brugernes perspektiv.
  • Erfaring med at udarbejde systemvejledninger, brugerstøtte eller tilsvarende dokumentation.
  • Evne til at strukturere større informationsmængder og skabe sammenhængende digitalt indhold.

Det vil være en fordel, hvis du er:

  • Analytisk, grundig og god til at skabe overblik.
  • Indstillet på tæt samarbejde på tværs af organisationen.
  • Selvstændig og ansvarsfuld – med blik for detaljen og forståelse for myndighedsopgaver.
  • Modtagerorienteret i din tilgang til kommunikation og formidling.

Hvad vi tilbyder

Du får en central rolle i udviklingen af DPA’s digitale kommunikation og mulighed for at præge vores formidling på et område med stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø præget af ordentlighed, åbenhed og samarbejde.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:

  • Tillid og professionalisme går hånd i hånd.
  • Du får ansvar og indflydelse fra første dag.
  • Faglig sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
  • Vi arbejder målrettet med at understøtte cirkulær økonomi og ansvarlige ressourcestandarder i Danmark.

Vil du være med?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via Jobindex QuickApply senest den 17. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Kommunikation & Strategi Lasse Philipsen på 29 44 01 55 eller mail lph@producentansvar.dk.


Om Dansk Producentansvar

DPA er en selvejende nonprofitorganisation oprettet til at varetage de offentligretslige opgaver, der er knyttet til producenters og importørers producentansvar i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet har delegeret en række opgaver til DPA, herunder generel vejledning om producentansvarets regler og myndighedsbeføjelse til at træffe afgørelser på udvalgte områder.

DPA modtager og behandler data om forvaltningen af producentansvaret i Danmark, herunder data om, hvilke virksomheder, der har registreret et producentansvar, hvor meget (og hvor stor en andel) affald, der indsamles, og dermed også virksomhedernes evne til at understøtte vejen mod en bæredygtig og cirkulær ressourceøkonomi via principperne i det udvidede producentansvar, hvor producenterne betaler for det affald, de bringer på markedet.

Vi samarbejder tæt med både ministeriet, Miljøstyrelsen og branchens øvrige parter, herunder kollektive ordninger, om at implementere regler om producentansvar i praksis. Vi udvikler og driver de IT-systemer, hvorfra vi modtager og behandler data om forvaltningen af producentansvaret.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.