Technical Engineer − Energy, Maritime & Infrastructure

Vil du være med til at udvikle specialiserede tekniske løsninger til Energy, Maritime & Infrastructure – og spille en nøglerolle i en teknisk tung forretning?

Vi søger en Technical Engineer, der trives i spændingsfeltet mellem engineering, projektledelse og praktisk teknisk sparring. Du bliver en central del af vores EMI-forretning, hvor vi arbejder med avanceret udstyr indenfor bl.a. PSA-teknologi, højtryksluft/gas, containeriserede systemer og kundetilpassede løsninger.

Rollen passer perfekt til dig, der både kan designe, beregne, koordinere, beslutte - og som samtidig kan lide at være tæt på leverandører, udstyr og den daglige drift.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver?

Projektledelse og engineering

  • Drive tekniske projekter fra behovsafdækning til idriftsættelse
  • Udarbejde løsningsdesign, dimensionering og tekniske specifikationer
  • Være teknisk lead på systemer baseret på bl.a. PSA-teknologi, luftryk- og containerløsninger
  • Sikre fremdrift, koordinering og kvalitet i egne projekter

Teknisk sparring og operationelle opgaver

  • Teknisk support til udlejningsprojekter - inkl. konfigurering og bestykning af udstyr
  • Deltage i test, FAT/SAT, praktiske afklaringer og commissioning onshore/offshore
  • Vedligeholde tekniske datablade og dokumentationsgrundlag på eget udstyr
  • Sparring med salg, service, værksted og øvrige interne teams

Kundedialog og leverandørkontakt

  • Deltage i kundemøder, tekniske afklaringer og tilbudsunderstøttelse
  • Koordinere tekniske krav, løsninger og specifikationer med kunder og leverandører
  • Sikre klare, fagligt solide beslutninger i dialog med eksterne parter

Kvalitet, standarder og compliance

  • Sikre teknisk QA i projekter og dokumentation
  • Arbejde efter gældende standarder: ATEX, CE og maskinforordningen
  • Bidrage til et højt sikkerhedsniveau og struktureret dokumentation i hele EMI-forretningen

Din faglige profil

Vi forestiller os, at du er maskinmester eller ingeniør - men baggrunden er mindre vigtig end din tekniske forståelse og evne til at drive projekter.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring fra offshore, maritim, eller energisektoren generelt
  • Viden om konstruktion, mekanik og dimensionering
  • Kendskab til PSA-teknologi, trykluft og/eller containeriserede løsninger er en fordel
  • Erfaring med dokumentation, CE, ATEX og tekniske standarder
  • Erfaring med projektledelse eller lyst til det

Personlige kompetencer

Som person forestiller vi os, at :

  • Du er samarbejdsorienteret og kan kommunikere tekniske budskaber klart
  • Du er udadvendt nok til at stå i kundedialoger og interne sparringer
  • Du arbejder struktureret og trives med dokumentationsansvar
  • Du er nysgerrig og lærer gerne nye teknologier og metoder
  • Du tager ejerskab og er kendt for at følge dine projekter helt til dørs
  • Du kan både tænke langsigtet og løse akutte tekniske udfordringer

Hvad får du hos os?

  • En central rolle i udviklingen af Mouritsen tekniske løsninger og
  • udlejningsflåde henvendt særligt til sektorerne Energy, Maritime & Infrastructure.
  • Mulighed for at arbejde med nicheteknologier som PSA og specialiserede løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø med tæt sparring på tværs af organisationen
  • Kort vej fra idé til beslutning - du får reel indflydelse
  • En arbejdsplads med høj faglighed, ordentlighed og gode kolleger
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, kurser og certificeringer

Klar til næste skridt?

Hvis du vil være en nøglespiller i udviklingen af tekniske løsninger til Energy, Maritime & Infrastructure, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via 'Ansøg'-knappen nederst.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CCO Kristian Neldeberg på +45 3124 9369 eller KNN@mouritsen.com.


Mouritsen A/S er en teknisk løsningspartner med to stærke forretningsområder:
Energy, Maritime & Infrastructure (EMI) og Manufacturing / Fremstilling.

I EMI-forretningen arbejder vi bredt i energisektoren, herunder offshore olie & gas, raffinaderier, biogas, PtX og offshore vind. Samtidig løser vi opgaver i den maritime sektor samt i infrastrukturprojekter som havne, broer, terminaler og andre anlæg med sikkerheds- og driftskritisk udstyr. Vores engineering-team udvikler, bygger og dokumenterer tekniske løsninger såsom containeriserede anlæg, procesudstyr, PSA-baserede systemer og højtryksluft-/gassystemer.

I Manufacturing / Fremstilling leverer vi procesudstyr til overfladebehandling til en bred kundebase - fra møbelproducenter og metalindustrien til forsvarsindustrien og avancerede produktionsmiljøer. Vi tilbyder alt fra komponenter til komplette løsninger inden for maling, metallisering, pumpe- og væskehåndtering og automation.

Vi har eget værksted, testfaciliteter og et tværfagligt engineering-miljø, der gør os i stand til at udvikle driftssikre løsninger med fokus på sikkerhed, kvalitet, effektivitet og dokumentation. Mouritsen er i første fase af en ambitiøs vækststrategiog udbygger løbende både kapacitet og kompetencer inden for EMI og Manufacturing.

Læs mere på www.mouritsen.com


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.