Køkkenleder til efterskolekøkken

Brænder du for god mad, unge mennesker og grøn omstilling?

Har du lyst til at stå i spidsen for et velfungerende team og udvikle vores efterskolekøkken? Så er du måske vores nye køkkenleder.

Vi søger en engageret og nærværende køkkenleder, der både kan være kulturbærer og udviklingskraft i vores efterskolekøkken. Du vil få det daglige ansvar for køkkenets drift, kvalitet og arbejdsgange – og du får en vigtig rolle i samarbejdet mellem køkken og ledelse.

Du bliver leder for et team på fire medarbejdere, som lige nu består af tre dygtige og selvstændigt arbejdende ernæringsassistenter og en erfaren opvasker.

Teamet er vant til at tage ansvar og løse deres opgaver kompetent, og de glæder sig til en leder, der vil samarbejde, sparre og skabe retning.

Dine primære opgaver

Du skal kunne lede og motivere køkkenets medarbejdere i en positiv og tillidsfuld hverdag. Det er vigtigt, at du kan indgå i sparring i forhold til planlægning og koordinering af produktionen af måltider til skolens elever og personale og stå i spidsen for vores grønne omstilling – fx mere klimavenlig madplanlægning, reduktion af madspild og samarbejde om bæredygtige indkøb.

Vi har også brug for, at du kan sikre tydelig og løbende kommunikation mellem køkkenet og lærere og ledelsen, og have en udvikling af køkkenets arbejdsgange, kvalitet og trivsel for øje.

Derudover skal du indgå i det praktiske arbejde i køkkenet sammen med teamet.

Om skolen – værdier og kultur

Tølløse Privat- og Efterskole er et levende miljø præget af stærke fællesskaber, kreativitet og respekt for den enkelte.

  • Her er alle elever ligeværdige medlemmer af fællesskabet, og både elever og ansatte løfter ansvaret for at skabe en tryg og inkluderende atmosfære.
  • Skolen arbejder målrettet på at se og støtte hvert enkelt ungt menneske, og er kendt for at møde eleverne med anerkendelse, nærvær og omsorg.
  • Hverdagen er fuld af energi, aktivitet og udvikling – både fagligt, personligt og socialt – og eleverne oplever et stærkt sammenhold og venskaber, der ofte varer ved.

Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, humor og varme – og hvor alle bidrager til den gode kultur.

Vi søger dig, der

  • holder af at være sammen med teenagere og ser det som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen.
  • har erfaring med ledelse – eller alternativt mod på at tage skridtet og vokse ind i rollen.
  • har faglig indsigt i kostfaglig produktion, køkkendrift og fødevarehygiejne og lyst til at arbejde visionært og praktisk med den grønne omstilling.
  • trives i en hverdag, hvor samarbejde og dialog er i centrum. Køkkenet er læringsrum for 5 elever hver dag, og ingen råber eller giver ordrer i skolens læringsrum.
  • er struktureret, positiv og god til at skabe overblik

Arbejdstid og vilkår

Arbejdstiden mandag–fredag kl. 6.00–13.30 og der vil forekomme både aften- og weekendarbejde, som er en naturlig del af efterskolelivet. Stillingen er fuldtid.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med liv, energi og unge mennesker
  • Et stærkt og kompetent team, der er vant til at tage ansvar
  • Gode muligheder for at sætte dit eget præg på udviklingen
  • En kultur præget af samarbejde, humor og ordentlighed

Lønnen forhandles og aftales, så vi sikrer en løsning, der matcher både dine erfaringer, kompetencer og forventninger.

Interesseret?

Vi ønsker at ansætte hurtigst muligt og afholder løbende samtaler – så send gerne din ansøgning med det samme.

Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen.

Der indkaldes løbende til samtaler.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.