Områdeansvarlig for Service/Feed & Barn

Lely har over mange år specialiseret sig i robotteknologi i form af malke- og foderløsninger til kvægstalden. Med reference til det hollandske hovedsæde bistår Lely Center Herrup med salg og service af Lelys anerkendte løsninger. Som en del af logistikafdelingen, bliver du introduceret til forskellige administrative processer på tværs af organisationen, og med tiden få ansvaret for at servicere teknikerne i dit eget område.

Opgaverne

Du bliver en del af holdet fra dag ét og får ansvar over tid i takt med, at dine hjælpsomme kollegaer sørger for din grundige sidemandsoplæring.

Opgaverne omfatter bl.a.

  • Supportere serviceteknikere
    • genbestilling af reservedele
    • vedligehold bil lagre
    • fakturere besøgsrapporter
  • Tage mod telefonordre og omstille telefon
  • Oprette og fakturere salgsordrer i vores ERP systemer
  • Vedligeholdelse og opfølgning af kunde stamdata
  • Assistere økonomi med forefaldende opgaver
  • Afløsning på lageret ved spidsbelastninger

Stillingen er fuldtid og med arbejdsplads på Lely Center Herrups lokation i Vinderup, som en del af det administrative team, med reference til logistikchef Søren Jellesmark.

Om dig

Du er serviceminded og går systematisk og detaljeorienteret til dine opgaver. Du skal være selvstændig og trives i en hverdag med faste rutiner og kontinuerligt arbejde. Som en del af et team, er det vigtigt, at du bidrager positivt til fællesskabet og har øje for både din egen og dine kollegers trivsel.

I dit daglige arbejde vil du møde mange forskellige mennesker, og derfor er det vigtigt, du er åben, imødekommende og byder ind med dit input i afdelingen. Herudover er du ansvarsfuld og sætter naturligt dit præg på de opgaver, du løser. Det vil være en fordel med interesse for IT-systemer, og navigerer uden problemer i ERP-systemer. Som en del af en international koncern, foregår meget kommunikation på engelsk - det er derfor vigtigt at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.

Virksomheden tilbyder

Lely har over mange år specialiseret sig i robotteknologi i form af malke- og foderløsninger til kvægstalden. Med reference til det hollandske hovedsæde bistår center Herrup med salg og service af Lelys anerkendte løsninger. Hvis du spørger dine kommende kollegaer i virksomheden, vil de beskrive Lely Center Herrup som en spændende arbejdsplads i en innovativ branche og med en stigende vækstkurve.

Du vil modtage en grundig oplæring hvor du får stort indblik i Lely’s produktsortiment og systemer, og får gode kollegaer som ønsker at vedligeholde et stærkt fællesskab, og dertil stor fleksibilitet til selv at tilrettelægge din hverdag.

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage dit cv og eventuelle andre dokumenter du finder relevant at dele. Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Søren Jellesmark på mobil +45 91 36 64 05

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.


Om virksomheden

Lely Center Herrup beskæftiger ca. 70 medarbejdere, som tager sig af salg og service af verdens førende malkerobot og foderløsninger samt andet udstyr til kvægstalden. Lely har base i Vinderup og arbejder primært i det nord-, vest-, og østjyske. Lely Center Herrup er en del af Lely koncernen, der udvikler og producerer robotteknologi til mælkeproduktion læs mere på www.lcherrup.dk og www.lely.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.