Kommerciel lederstilling i en af Danmarks største virksomheder i byggebranchen
Kan du spejle dig i nøgleord som karriereudvikling, eksponering til topledelsen, ledelse af ledere og budgetansvar på øverste hylde?
Kort sagt: Er du en dygtig og resultatorienteret salgsleder, der er klar til næste skridt i din kommercielle karriere? Så lad os finde ud af, om dine og vores ambitioner er på samme høje niveau.
DOVISTA Gruppen, som er ejet af VKR Holding, består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 13 brands og en e-handelsplatform, og beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere. Sammen producerer og leverer vi vinduer og døre til det europæiske marked, hvor vores primære markeder er Danmark, Frankrig, Irland, Tyskland, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
Hvert DOVISTA-brand er unikt og har sin egen historie, identitet og markedsstrategi, der er fast forankret lokalt og tæt forbundet med kunderne. Rationel er et af disse stærke brands, og har i årevis været markedsleder i den danske byggebranche – en stærk organisation, og et lige så stærkt omdømme har gjort Rationel til en af de absolut stærkeste spillere i markedet.
Salgschefen i denne nyoprettede stilling får en unik mulighed for at blive en ”game-changer” i udviklingen og ledelsen af sit område, og bliver en nøgleperson i realiseringen af synergierne i samspillet mellem internt og eksternt salg i Rationel – en særdeles vigtig driver og sparringspartner i ledergruppen
SALGSCHEF, INTERNT SALG, RATIONEL
Rollen
Samlet ansvar for internt salg, og ledelse gennem tre teamledere, der dækker:
- Dagligt forhandlersalg
- Projektsalg via forhandlere
- Salg til husproducenter – via forhandlere og direkte
Ansvaret
- Bygge og udvikle “best in class” intern salgsfunktion
- Sikre branchens stærkeste ”Customer Focus” – landets bedste kundeoplevelser
- Ledelse og udvikling af teamlederne og deres teams
- Dynamo og motivator i det nære samspil med Eksternt Salg, Marketing og Service
- Effektivisering og professionalisering af nøgleprocesser, herunder videre digitalisering af eksisterende CRM samt brug af Excel/BI
- Fokus på ”gamle dyder” som: korte svartider, høj hitrate, tilbudsopfølgning mv.
Succes er
- Topresultater for teamlederne og deres medarbejdere
- Positive kundeoplevelser – øget Net Promoter Score
- Velfungerende teams, hvor samspil mellem mennesker og trivsel er i højsædet
- Effektivitet i hele kunderejsen, inkl. introduktion/udbygning af relevant digitalisering
- Stabilitet og forudsigelighed/transparens i segmenternes ordreindgang og fakturering
- Validitet og reliabilitet af pipeline og forecast som konkrete styringsværktøjer
Du
- Har relevant erfaring med salgsledelse – gerne som leder af ledere og/eller med klart defineret ansvar for kommercielle teams og deres performance
- Har solid forståelse for, og kendskab til B2B‑salg via forhandlerled og navigerer med overbevisning i samspillet mellem interne og eksterne salgsfunktioner
- Har en relevant uddannelse, der supplerer rollens niveau nu og fremover
- Trives i en dynamisk hverdag, hvor ”dagens ret” er kompleksitet og forandring, og formår samtidig at sikre og kommunikere klare prioriteter og retning
- Arbejder struktureret og databaseret med alle aspekter i ”commercial excellence”
- Har masser af positiv energi, er proaktiv, tillidsvækkende og samarbejdsorienteret
- Sætter høje standarder, og gør en forskel – både eksternt ift. kunderne, og internt
- Er en god kollega som har lyst til at bidrage til fællesskabet og vores stærke kultur
Vi
- Tilbyder en central lederrolle i en dansk ejet, solid, international virksomhed i vækst
- Giver dig ansvaret for en moden salgsorganisation, hvor målet er udvikling og resultater
- Lover dig direkte indflydelse på og i en ambitiøs og professionel salgsorganisation
- Sikrer dig muligheden for at gøre en reel forskel, både operationelt og ledelsesmæssigt
- Inviterer dig ind i et stærkt set-up baseret på performance, ordentlighed og samarbejde
- Tilbyder dig mulighed for personlig udvikling, både fagligt og personligt, samt ikke mindst chancen for at vokse i rollen, og påtage dig øget ansvar over tid i takt med at både du og organisationen er klar til det.
- Er en virksomhed med attraktive arbejdsforhold og et positivt arbejdsmiljø
Arbejdsstedet er i Herning. Rollen indebærer rejseaktivitet i Danmark og forudsætter din nærhed og aktive tilstedeværelse i hverdagen, med mulighed for fleksibilitet efter aftale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Salgsdirektør Lars Peetz-Schou på tlf. 40 89 19 33 for yderligere oplysninger. Denne rolle er vigtig for os, og derfor ønsker vi at rykke hurtigt. Derfor behandler vi ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest.
DOVISTA - Vi bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag
Vores brands samarbejder på tværs for at dele viden og skabe synergier mellem mærkerne og styrke gruppens fælles kompetencer og kvaliteter. Vi kalder det Distinctive Brands – Shared Excellence. Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands, og vi udvikler os sammen gennem Shared Excellence. Dette er vores forretningsmodel.
DOVISTA’s position er opbygget gennem en kombination af organisk vækst og opkøb siden vores etablering i 2004. Vores formål er fortsat at bringe dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag, tilbyde en klar udsigt til verden udenfor og samtidig sikre et sundt indeklima.
Lær os bedre at kende ved at besøge www.dovista.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.