Produktionsleder – printing (trykkeri)

Kan du se dig selv som leder i en højteknologisk produktionsvirksomhed, hvor du bringer dine erfaringer med personaleledelse og LEAN – herunder Standard Leader Framework – i spil? Vi søger en produktionsleder til vores Trykkeri i Horsens.

Du får en central rolle i et miljø præget af performance, udvikling og løbende forbedringer. Du bliver en del af et lederteam med én anden produktionsleder i driften, hvor i sammen har ansvaret for 3-4 rullende skift samt ca. 65 timelønnede medarbejdere. Du vil dagligt referere til afdelingslederen i Trykkeriet – samt indgå en fælles organisation med Preparation og Prepress, hvor yderligere en afdelingsleder indgår i teamet.

DINE VIGTIGSTE OPGAVER

  • Fastholde høje standarder for safety og hygiejne
  • Lede og udvikle maskinteams og servicefunktioner
  • Sikre kvalitet og leveringstider i en stærk performancekultur
  • Følge op på og udvikle KPI’er (effektivitet, kvalitet, safety m.m.)
  • Afholde tavlemøder samt deltage i morgen-, operations- og performancemøder
  • Drive og forankre optimerings- og forbedringsprojekter

VI FORESTILLER OS, AT DU

  • Har erfaring som leder for timelønnede på skiftehold
  • Har teknisk/faglig baggrund, gerne suppleret med mellemlang teknisk uddannelse
  • Gerne har grafisk produktionsforståelse (flexo/dybtryks viden er en fordel, men ikke et krav)
  • Arbejder struktureret og vant til at følge op på KPI’er
  • Kommunikerer klart og skaber tillid i øjenhøjde
  • Trives i et travlt miljø med mange parallelle opgaver
  • Kan arbejde med Excel og data på et middel niveau

DINE PERSONLIGE STYRKER

  • Synlig og engagerende leder, der motiverer gennem dialog og anerkendelse
  • Skaber energi og engagement i teamet
  • Trives i et produktionsmiljø med en praktisk/teknisk tilgang
  • Nysgerrig og udviklingsorienteret – du holder dine kompetencer opdateret

OPSTART OG ANSØGNING

Tiltrædelse: marts 2026

Samtaler: afholdes løbende

Send ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Jesper Høltzermann
Trykkerichef
Tlf.: +45 60 12 53 54
Mail: jesper.holtzermann@amcor.com


OM AMCOR FLEXIBLES HORSENS

Amcor er en af verdens førende producenter af emballage med hovedkontor i Zürich og over 70.000 medarbejdere fordelt på 200 produktionssites i mere end 40 lande.

Horsens-afdelingen beskæftiger ca. 300 medarbejdere og producerer fleksible plastbaserede emballageprodukter til bl.a. fødevarer, kaffe, tobak og medico.

Hos os møder du:

  • En uformel omgangstone
  • Fokus på trivsel og et sikkert arbejdsmiljø
  • En aktiv personaleforening med arrangementer på tværs
  • En rigtig god kantine
  • Fast beskæftigelse under velordnede forhold

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.