Teamleder for vægfliseafdelingen

Vær med til at producere fremtidens badeværelse

Hos Green Box søger vi en medarbejdende teamleder, som forstår at være kvalitetsbevidst, planlægge og prioritere opgaver, koordinere, og som selv kan bruge sine hænder. Vi lægger stor vægt på en professionel indstilling, hvor man tager ansvar for, at arbejdet udføres i en høj kvalitet.

Om jobbet

Som teamleder står du for at koordinere dagens arbejde, supportere og følge op på, at kvaliteten overholdes. Planlægning, styring og feedback vil også være en daglig arbejdsopgave.

Du deltager i det daglige tavlemøde med de andre teamledere og produktionslederen for området.

Du skal selv trække i arbejdstøjet og udføre vægflise montering.

Din normale arbejdstid vil typisk være fra kl. 7.00 til 15.04.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig medarbejdende teamleder for ca. 32 medarbejdere
  • Ansvar for vægfliser i afdelingen
  • Ansvar for at dagens produktion på pt. 20 badeværelser bliver udført
  • Ansvar for at Green Box høje kvalitetskrav bliver overholdt
  • Fordele arbejdsopgaverne i afdelingen

Om dig

Du er uddannet murer, og har erfaring med at fliser samt med personaleledelse (evt. formand) Din arbejdsmoral og personlighed kendetegnes blandt andet ved, at du er proaktiv, selvstændig og løsningsorienteret. Du har et stort drive og et godt overblik. Du tænker ud af boksen og tager gerne initiativ. Du er udadvendt og positiv og hviler i dig selv. Du tør gå forrest, men er samtidig en stor teamplayer, og du evner at navigere i en skiftende rolle, som både teamleder og medarbejder på gulvet.

Vi tilbyder

Ansættelse i en virksomhed i vækst med et højt ambitionsniveau, gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø. Du bliver en del af en virksomhed med en flad organisering, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og tilbyder en løn der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning og en aktiv personaleforening. Arbejdssted er: Vævervej 30, 7490 Aulum.

Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte produktionsleder Daniel Bek på tlf.: 53819251.

Ansøgning sendes hurtigst muligt via linket "Ansøg".

Vi indkalder løbende til samtaler. Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Green Box producerer og leverer præfabrikerede badeværelser i en innovativ og let konstruktion med betonstøbt gulv. Hos Green Box tænker vi nyt, bæredygtigt, og vi elsker at udfordre os selv til at gøre os dygtigere, mere effektive og se fremad, både i udviklingsfasen og i selve produktionen. Dette drive kan mærkes helt fra vores dygtige medarbejdere til alle vores tilfredse kunder. Læs mere om Green Box påwww.greenbox.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.