Projektleder

Vil du være helt tæt på, når en ny, danskudviklet grøn procesteknologi for alvor går fra idé til industri? Hos Organic Fuel Technology A/S (OFT) søger vi en projektleder, der vil få en nøglerolle i etableringen, indkøringen og driften af vores første fuldskala-anlæg i GreenLab industripark ved Skive.

OFTs unikke teknologi anvender mikrobølgeenergi til at cracke organisk materiale til klimapositiv bioolie og biokul i en proces, hvor der skabes værdi fra affaldsprodukter. I GreenLab-anlægget har vi fokus på at nedtørre og cracke spildevandsslam til olie og kul.

Dette er en sjælden mulighed for at blive en central del af en teknologisk pionérrejse – hvor du ikke blot driver et anlæg, men er med til at forme fremtidens løsninger for bæredygtig energi, carbon lagring og ressourceudnyttelse.

Om stillingen

Som projektleder bliver du en del af OFTs udviklingsteam med et særligt ansvar for, at vores første fuldautomatiske procesanlæg i GreenLab Skive bliver etableret korrekt, indkørt sikkert og bringes i stabil drift. Du bliver bindeleddet mellem leverandører, montører, programmører og OFT’s designteam i Aarhus.

I opstartsfasen arbejder du tæt sammen med projektchef og ingeniører fra Aarhus-kontoret, som vil være fysisk til stede under opbygning og indkøring. Over tid overtager du det daglige ansvar på sitet og sikrer, at drift, dokumentation og videnopbygning danner et solidt fundament for både fremtidig drift og kommende anlæg.

Dine primære opgaver

Der vil være tale om en bred vifte af opgaver i en afvekslende dagligdag. Blandt dine primære opgaver vil være:

  • Overvågning og opfølgning på leverancer, montage og kvalitet under opbygningen
  • Aktiv deltagelse i indkøring og test af det fuldautomatiske anlæg
  • Dagligt ansvar for procesovervågning via SCADA, fejlhåndtering og logbogsføring
  • Sikring af logistik og materialeflow (råmateriale, bio-olie, biokul, reservedele)
  • Koordinering af teknisk support og vedligehold (el, automatik, mekanik m.m.)
  • Prøveudtagning, rapportering og dialog med laboratorier
  • Identificering af optimeringsmuligheder og bidrag til næste generations anlæg
  • Opbygning af dokumentation, rutiner og struktur til en fremtidig driftsansvarlig.

Hvem er du?

Du har en solid teknisk baggrund – fx som maskinmester, proces-/automationsteknikker eller -ingeniør, elektriker med proceserfaring, procesteknolog eller lignende – og trives i krydsfeltet mellem teknik, drift og udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har min. 5 års relevant erhvervserfaring
  • Forstår dig på styring, regulering og automatisering (SCADA)
  • Er analytisk, selvstændig, beslutningsdygtig og god til at samarbejde
  • Er arbejdsmæssig fleksibel, herunder indstillet på varierende arbejdstider
  • Motiveres af at bygge noget nyt op – både praktisk, fysisk og organisatorisk.

Du har gode IT-brugerkundskaber (office-programmer, SCADA-systemer) og kan, når det er relevant, arbejde på engelsk.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i en grøn teknologivirksomhed i vækst
  • Mulighed for at præge og videreudvikle en unik, skalerbar teknologi
  • En hverdag tæt på både anlæg, udvikling og beslutninger
  • Dagligt arbejdssted i GreenLab Skive – et internationalt anerkendt knudepunkt for grøn industri
  • I en opstartsperiode tilbringes 1-2 dage ugentligt på OFTs kontorer i Aarhus
  • Et klart udviklingsperspektiv: Rollen udvikler sig i takt med virksomhedens vækst og kan føre til yderligere involvering i fremtidige anlæg
  • Konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår.

Hos Organic Fuel Technology bliver du ikke bare en del af et projekt – du bliver en del af en rejse, hvor ny teknologi demonstreres, dokumenteres og rulles ud i industriel skala.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler efterhånden som relevante kandidater identificeres. Stillingen kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb. Seneste ansøgningsfrist er den 27. februar 2025.

Ansøgning vedlægges CV samt relevante eksamenspapirer og sendes til email info@organicfuel.tech. Vi behandler ansøgninger fortroligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om Organic Fuel Technology og det kommende fuldskala-anlæg i GreenLab Skive, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Jens Henrik Haahr på telefon 69 16 90 81 eller via e-mail jhh@organicfuel.tech.

Du kan se mere om Organic Fuel Technology på www.organicfueltechnology.com, hvor du også finder en videoanimation af det anlæg, som nu er under opførelse. Se også Organic Fuel Technology’s LinkedIn-side https://www.linkedin.com/company/organicfueltechnology/.