Køkkenchef søges til Madkastellets Café – nyt ambitiøst cafékøkken i historiske rammer

Vil du være med til at starte et helt nyt madkoncept i hjertet af København - i rammer, som de færreste får mulighed for at arbejde i?

Madkastellets nye café og venue åbner til april, og vi søger en køkkenchef, der vil være med helt fra starten og sætte et markant fagligt og kreativt aftryk.

Caféen er ikke “endnu en museumscafé”

Det er et nyt, gennemtænkt koncept, hvor god mad, høj kvalitet og effektiv drift skal gå hånd i hånd - både i caféen, i museets medarbejderkantine og ved større events og selskaber. Her får du mulighed for at være med fra starten og definere, hvordan tingene skal gøres.

Din rolle

Som køkkenchef bliver du den centrale drivkraft i køkkenet. Du får stor frihed - og tilsvarende ansvar - for at:

  • Udvikle og forankre caféens kulinariske udtryk
  • Sætte retning for menu, sæsoner og produkter
  • Skabe effektive arbejdsgange, der fungerer i praksis
  • Sikre høj kvalitet – også når tempoet er højt

Derudover har du ansvar for:

  • Daglig drift af caféen
  • Drift af museets medarbejderkantine (mandag–fredag)
  • Afvikling af events og selskaber (op til ca. 280 siddende gæster og 400 stående)

Arbejdstider og rammer

  • Fuldtidsstilling
  • Arbejdstid primært inden for husets åbningstider (typisk kl. 8.00–17.00)
  • Weekend arbejde er en del af stillingen
  • Aftenarbejde forekommer ved events og selskaber

Vi forventer, at du:

  • Er faglært kok
  • Er dansktalende
  • Har erfaring som køkkenchef eller souschef og er klar til næste skridt
  • Er kreativ, men forstår vigtigheden af struktur og drift
  • Er en tydelig og nærværende leder
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i travle perioder
  • Motiveres af at skabe noget nyt – og gøre det ordentligt fra starten

Vi tilbyder:

  • En sjælden mulighed for at stå i spidsen for et nyt køkkenkoncept fra dag ét
  • Gode og forudsigelige arbejdstider
  • En arbejdsplads i unikke, historiske omgivelser i hjertet af København
  • En varieret hverdag med café, kantine og store events

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via "Ansøg"

Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse marts, senest 1.april