Produktionsleder/Driftsleder

Tanke med omtanke – så præcist kan det siges. Med omtanke for miljø og klima har A-Consult gennem næsten 40 år arbejdet med konstruktion og opførelse af tanke i beton til anvendelse inden for blandt andet sektorerne landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur. Siden etableringen af A-CONSULT i 1986 har vi med succes opført mere end 8.500 tanke i Danmark og andre europæiske lande. Et antal som stiger støt i takt med gennemførelsen af nye opgaver for kunder i ind- og udland.

For yderligere oplysninger om A-Consult Agro A/S se: www.aconsult.dk.


Produktionsleder/Driftsleder

Betonelementproduktion • Gedsted v/Aalestrup/Farsø • Ansvar


Er du klar til at få ansvar og sætte retning på en ny og væsentlig fabrik i en ambitiøs virksomhed? Har du erfaring med beton og elementproduktion – og lyst til at kombinere ledelse med daglig drift? Så har vi en spændende rolle til dig.

Om jobbet

Som Produktionsleder/Driftsleder for betonelementproduktion i Gedsted bliver du ansvarlig for den samlede ledelse og drift af produktionen. Du skal både lede, planlægge og være med tilat optimere produktionen, og du går selv aktivt ind i den daglige opgaveløsning. Der er i dag ca. 15 medarbejdere på fabrikken – og du bliver den, der sikrer, at hverdagen fungerer effektivt, sikkert og struktureret. Du vil indgå i den samlede ledelse af fabrikken med to øvrige funktionærer.

Du refererer direkte til direktør Lars Raabjerg Didriksen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Lede og styre produktionen – både planlægning og personale
  • Selv deltage i dagligdagens opgaver og bidrage hands-on
  • Ansvar for daglig planlægning, logistik og læsning af elementer
  • Sikre at kvaliteten af det daglige arbejde er i orden
  • Sikre korrekt og hensigtsmæssig placering af elementer på pladsen
  • Sikre en ryddelig og ordentlig fabrik og udearealer
  • Ansvar for vedligehold, service og sikkerhed på bygninger og maskiner
  • Indkøb af materialer som sand, grus, cement m.m.
  • Sikre, at alle arbejdsgange og processer lever op til gældende regler, normer og sikkerhedsstandarder
  • Tage ejerskab for “det vi ikke lige havde set komme”

Din profil

Vi søger dig, der er:

  • Hands-on, struktureret og tager ansvar
  • Dygtig til at kommunikere og skabe engagement
  • God til at prioritere og planlægge i en travl hverdag
  • Ansvarsbevidst med initiativ og drive
  • Erfaren med betonelementproduktion – kommer fra branchen
  • Klar til at udvikle både dig selv og vores produktion

Erfaring med ledelse er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er dine evner og din tilgang.


Om A-Consult Agro A/S

A-Consult Agro A/S er en dansk virksomhed med næsten 40 års erfaring i at udvikle og levere robuste tankløsninger baseret på beton til en række sektorer, herunder landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur.

Virksomheden har leveret tusindvis af præfabrikerede betontanke, som anvendes til opbevaring af biomasse, spildevand, gylle og til energiproducerende anlæg som biogas. Derudover er virksomheden storleverandør indenfor tankanlæg til akvakultur. Med en stærk erfaring i komplekse betonelementprojekter er A-Consult Agro A/S en af de førende aktører i Europa indenfor sit felt – og er nu i vækst med nye produktionsfaciliteter til egenproduktion.

Hos A-Consult Agro A/S får du:

  • En central rolle i et produktionsmiljø med stort potentiale
  • Stor indflydelse på drift, processer og udvikling af fabriksproduktionen
  • En dynamisk organisation med kort vej til beslutninger
  • Et stærkt fagligt miljø og fokus på kvalitet i alle led

Virksomheden er velkonsolideret med en stabil position i markedet og har aktiviteter i flere europæiske lande gennem design, produktion og installation af betontanke.


Vi tilbyder

  • Ansættelse i en virksomhed i vækst
  • En bred lederrolle med ansvar
  • Et stærkt team og et godt arbejdsmiljø
  • Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer
  • Mulighed for at få dig ”egen fabrik” at boltre dig på

Interesseret?

Send dit CV som Word eller PDF til job@varbergmanagement.dk. Mrk.: ”ACO-PRL”.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Varberg Management ApS, Jan Varberg på 5151 5422.

– vi ser frem til at høre fra dig!