
Vil du forme landsdækkende rådgivning til pårørende?
Vil du tage det faglige ansvar for en specialiseret landsdækkende rådgivning til børn og andre pårørende berørt af fængsling?
Når en forælder eller et nært familiemedlem fængsles, rammer det hele familien. Hos SAVN – Børn og pårørende til indsatte arbejder vi for, at ingen børn, unge eller andre pårørende skal stå alene i den svære situation.
Nu søger vi en fagligt stærk og engageret rådgiver, der vil have det overordnede ansvar for vores telefon-, chat- og facebookrådgivning – og som har lyst til at udvikle og synliggøre vores tilbud til endnu flere pårørende - ikke mindst unge og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund.
Du kan være socialrådgiver, familiebehandler eller have en anden relevant socialfaglig baggrund. Det vigtigste er, at du har solid erfaring, brænder for børn og familier – og trives med både ansvar og udvikling.
En nøgleposition med ansvar, indflydelse og mening
Dette er ikke en driftstung stilling, men der er mulighed for at:
- Sætte faglig retning for en akkrediteret telefonrådgivning
- Udvikle nye tilbud til en målgruppe med komplekse behov
- Være med til at forme en organisation i vækst
- Blive en tydelig stemme for børn og familier berørt af fængsling
- Få et tæt samarbejde med flere kollegaer der også brænder for området
Vi er et lille, ambitiøst sekretariat i København og Aarhus med stærkt sammenhold, høj faglighed og korte beslutningsveje. Du får både indflydelse og frihed – og vi forventer, at du bruger den.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
- Have det faglige ansvar for drift, udvikling og kvalitetssikring af telefon-, chat og facebookrådgivningen
- Varetage telefon og chatrådgivningen 2-3 dage om ugen.
- Være med til at drive SAVNs arbejde med at sikre målgruppen flere rettigheder
- Udvikle og drive projekter med afsæt i brugernes behov – med særligt fokus på de unge og familier med etnisk minoritetsbaggrund
- Formidle viden om målgruppen gennem oplæg, netværk og samarbejde med fagpersoner
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, familiebehandler eller lignende)
- Har minimum 3 års relevant erfaring
- Har stærke kompetencer inden for rådgivning
- Arbejder med et tydeligt børne- og familieperspektiv
- Har erfaring med projektudvikling eller projektledelse
- Gerne med erfaring fra en kommune og/eller civilsamfund
- Er en dygtig formidler, både mundtligt og skriftligt
- Trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter tæt samarbejde
- Motiveres af at bygge noget op og skabe udvikling
Derfor skal du vælge SAVN
Hos os får du:
- En meningsfuld stilling, hvor du gør en konkret forskel for udsatte børn og familier
- Reel mulighed for at præge og udvikle rådgivningsindsatsen
- Specialiseret erfaring med en målgruppe, der kræver høj faglighed og empati
- En arbejdsplads med høj fleksibilitet og tillid
- Et engageret og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til humor
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer med udgangspunkt i statens løntakster.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Der indgår en sen vagt til kl. 20 én gang om måneden.
Arbejdspladsen er på Hejrevej 43, 3. sal, 2400 København NV, i fællesskab med andre civilsamfundsorganisationer. Der er mulighed for gratis parkering og hjemmearbejde.
Hvis du vil være med til at sikre, at børn og familier ikke står alene, når fængsling rammer – så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag d. 22. marts 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt d. 25. og 26. marts 2026.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. maj 2026.
Vil du vide mere?
Læs mere på savn.dk og ellers er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Elisabeth Toft Rasmussen på tlf. 2876 6000 eller mail: elisabeth.t.rasmussen@savn.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.