
Lager- og logistikmedarbejder til værksted i Fredericia
Bliv en nøglespiller i en grøn og international transportvirksomhed
Vil du have en central rolle i hverdagen på et værksted, hvor struktur, samarbejde og bæredygtighed går hånd i hånd? Hos DB Cargo i Fredericia søger vi en lager- og logistikmedarbejder, der vil være med til at sikre, at vores lager og indkøb fungerer effektivt – hver eneste dag.
Du får en vigtig og synlig rolle i en nyoprettet stilling, hvor du både arbejder operationelt og bidrager til løbende forbedringer af vores lager- og indkøbsprocesser.
Du bliver en nøgleperson i at sikre overblik, kvalitet og effektivitet i vores lager- og logistik setup
Dine primære opgaver
Du får en varieret hverdag med ansvar inden for både lagerstyring, indkøb og dokumentation. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- koordinere og følge op på indkøbsordrer
- modtage varer og sikre korrekt dokumentation
- pakke og sende reservedele og udstyr
- sikre korrekt registrering og opdatering af lagerbeholdning
- bidrage aktivt til optimering af lagerprocesser og indkøbsrutiner
- arbejde i SAP med styring af indkøb og lagerdata
- understøtte regnskabsmæssige opgaver relateret til lageret
- bidrage til rapportering og analyser af lagerstatus
- sikre orden, struktur og overblik på vores lagerlokationer.
Dit nye team
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt værkstedsteam, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en uformel tone er en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden, deler viden – og sætter pris på et godt grin i løbet af arbejdsdagen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor lager- og logistik – og at du trives i en rolle med ansvar og struktur. Derudover ser vi gerne, at du:
- har solid erfaring med lagerhåndtering
- har gode IT-færdigheder og har erfaring med Microsoft Office, SAP og lagerstyring.
- Vi forventer, at du har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- har regnskabsmæssig forståelse og arbejder sikkert med tal og data
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale (tysk er en fordel)
- arbejder struktureret, er detaljeorienteret og tager ansvar
- har truckcertifikat – eller er villig til at tage det (en fordel, ikke et krav).
Hvad tilbyder vi dig?
- en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg
- spændende og varierede opgaver i en international virksomhed
- et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- arbejdssted i Fredericia tæt på offentlige transportmuligheder
- arbejdstid mandag–fredag inden for tidsrummet kl. 7–17.
Det grønne alternativ på skinner
Hos DB Cargo transporterer vi gods sikkert og effektivt i hele Europa. Jernbanetransport udleder markant mindre CO2e end vejtransport, og vi arbejder hver dag for at gøre en forskel.
Vores værksted i Fredericia varetager vedligeholdelse af lokomotiver og vogne – både fra faste faciliteter og med et mobilt værkstedsteam – så vores tog altid er klar til drift.
Klar til at blive en del af DB Cargo?
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt værkstedschef Henrik Poulsen på telefon 26 95 34 94 eller pr. mail Henrik.Poulsen@deutschebahn.com.
Send din ansøgning og CV snarest via linket. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi ønsker opstart hurtigst muligt.
I DB Cargo har vi et ønske om at give alle ansøgere lige vilkår. Så for at minimere risikoen for bias, opfordrer vi dig, så vidt muligt, til at undlade foto og personlige oplysninger i dit CV.
Ved 2. samtale gennemføres et sanktionscheck jf. Databeskyttelsesforordningen. Vi behandler dit navn opgivet i din ansøgning. Har du spørgsmål, kan du kontakte gdpr.dk@deutschebahn.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.