
HR-konsulent
Hos Den Kongelige Samling arbejder vi målrettet for at skabe en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udvikler sig og oplever mening i deres dagligdag. Vi ser et godt arbejdsmiljø som fundamentet for vores fælles succes. Du bliver drivkraften bag en bred vifte af HR-processer, og bidrager med solid faglighed som en vigtig rådgiver for både ledere og medarbejdere. Sammen sikrer vi, at Den Kongelige Samling er en attraktiv arbejdsplads.
Som HR-konsulent i Økonomi og HR-afdelingen får du en central placering i organisationen, hvor du både udvikler og understøtter HR-processer på tværs af hele medarbejderrejsen – fra rekruttering og onboarding til lønadministration og fratrædelser. Din viden og rådgivning er med til at styrke ledere og medarbejdere i hverdagen.
Du bliver en del af et dedikeret og kompetent hold, hvor der er plads til både faglige ambitioner og personlig udvikling. Den Kongelige Samling byder på en uformel og imødekommende omgangstone, stor fleksibilitet i hverdagen og en arbejdsplads med historiske rammer, der gør hverdagen inspirerende. Her får du mulighed for at sætte dit præg på fremtidens arbejdsplads og være med til at skabe de bedste vilkår for alle.
Dine hovedopgaver:
- Understøtte ledere i rekrutteringsprocesser, herunder kvalitetssikring af jobopslag, screening af ansøgere, planlægning og deltagelse i samtaler samt udarbejdelse af ansættelseskontrakter og onboarding
- Håndtere lønoplysninger, ferie, sygefravær og sikre overholdelse af gældende lovgivning og overenskomster
- Implementere personalepolitikker og yde HR-faglig støtte i forbindelse med omorganiseringer
- Være sparringspartner for ledere og medarbejdere i personalerelaterede spørgsmål
- Bistå ved opsigelser, fratrædelsesaftaler og seniorordninger samt deltage aktivt i de tilhørende samtaler
Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring som HR-konsulent eller fra en tilsvarende rolle
- Har indgående kendskab til overenskomster og personalejura
- Har stærke skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- Arbejder selvstændigt, struktureret og procesorienteret
- Er imødekommende, professionel og har gode samarbejdsevner
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuld tid, 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet vil være på Christiansborg Slot. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og erfaring. Ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse af PET og indhentelse af privat straffeattest.
Har du spørgsmål?
Kontakt økonomi- og administrationschef Bjarne Nissen, bn@kosa.dk.
Ansøgning
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket "Ansøg". Ansøgningsfrist: søndag 15. februar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Fredensborg Slot, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på fem historiske lokationer gennem udstillinger, events og vores enestående samling af kunst og kulturgenstande med tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s tid til i dag.
Vi skaber relevante fortællinger, som bevæger, forundrer og udfordrer – og vi møder vores gæster med stor generøsitet i alle dele af organisationen.
Læs mere på www.kongernessamling.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.