Business Analyst – kickstart din kommercielle karriere i DOVISTA

Er du klar til at tage ansvar, forme din egen rolle og arbejde med markedsindsigter og forretningsudvikling? Her får du en unik mulighed for at blive en del af dynamisk Business Development team i en europæisk markedsleder – med brede snitflader på tværs af organisationen og landegrænser.

Vi søger en nysgerrig og selvstændig profil, som kan drive projekter, udfordre status quo og bidrage til at udvikle, hvordan vi arbejder kommercielt. Du bliver en central del af teamet og får indblik i hele forretningen – og din indsats vil være med til at skabe klar retning og sammenhæng i vores kommercielle strategi.

Morten Dydensborg Østergaard, Manager, Business Development

Din rolle i Commercial-teamet

I Commercial-organisationen omsætter vi markeds- og kundeindsigter til konkrete handlinger og strategiske beslutninger. Som Business Analyst bliver du bindeleddet mellem data, strategi og forretning – og får samtidig hands-on ansvar for at drive projekter, analysere data og omsætte indsigter til datadrevne anbefalinger, der skaber reel værdi.

Du vil bl.a.:

  • Drive selvstændige projekter med fokus på markeds- og kundeindsigter
  • Analysere komplekse data og omsætte dem til klare, kommercielle anbefalinger
  • Sparre bredt på tværs af organisationen og vores europæiske markeder
  • Forberede og præsentere strategiske analyser for ledelse og segmentansvarlige
  • Tage ejerskab for dine opgaver og sikre fremdrift fra start til slut

Derfor skal du vælge DOVISTA

Vi giver dig en sjælden mulighed for tidligt i karrieren at udvikle dig i en rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du bliver en del af en dynamisk og åben kultur, hvor dine idéer tæller, og hvor du får adgang til et bredt netværk på tværs af lande og funktioner.

Hos os får du:

  • En helhedsforståelse af forretningen med indsigt i alle vinkler
  • Mulighed for stor indflydelse på egne opgaver og processer
  • Fleksibilitet og en åben kultur med plads til innovation
  • En tydelig udviklingsvej med potentiale for øget ansvar og karriere
  • Fagligt stærke kollegaer, som værdsætter trivsel, samarbejde og gode relationer

Vi leder efter dig, som

  • Står i begyndelsen af din karriere og har lyst til at udvikle dig i en kommerciel rolle
  • Har en relevant kandidatuddannelse med fokus på data, business eller økonomi - eller er ved at færdiggøre den. Vi er åbne for fleksible starttidspunkter og deltidsansættelse i opstarten
  • Evt. har et par års studieerfaring, gerne fra consulting, business development eller kommercielle roller
  • Er stærk analytisk og kan omsætte data til konkrete anbefalinger
  • Har solide kompetencer i Excel og kan udarbejde professionelle præsentationer i PowerPoint – gerne med erfaring i ThinkCell
  • Er nysgerrig, selvkørende og har gåpåmod til at drive projekter fremad
  • Trives med at samarbejde på tværs og udfordre interne stakeholders
  • Er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale, da du vil kommunikere bredt på tværs af organisation og landegrænser
  • Vil spille en nøglerolle i en europæisk industrivirksomhed i vækst

Vil du vide mere?

Rekrutterende leder Morten Dydensborg Østergaard kan fra den 29. januar kontaktes via moe@dovista.com eller tlf. 20 92 81 34. I mellemtiden er du velkommen til at række ud til People & Culture Manager Amalie Brix Kjær på tlf. 53 80 70 08.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag!


Vi bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag

DOVISTA Gruppen består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 13 brands og en e-handelsplatform, og beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere. Sammen producerer og leverer vi vinduer og døre til det europæiske marked, hvor vores primære markeder er Danmark, Frankrig, Irland, Tyskland, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Hvert DOVISTA-brand er unikt og har sin egen historie, identitet og markedsstrategi, der er fast forankret lokalt og tæt forbundet med kunderne. Vores brands samarbejder dog på tværs for at dele viden og skabe synergier mellem mærkerne og styrke gruppens fælles kompetencer og kvaliteter. Vi kalder det Distinctive Brands – Shared Excellence. Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands, og vi udvikler os sammen gennem Shared Excellence. Dette er vores forretningsmodel.

DOVISTA’s position er opbygget gennem en kombination af organisk vækst og opkøb siden vores etablering i 2004. Vores formål er fortsat at bringe dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag, tilbyde en klar udsigt til verden udenfor og samtidig sikre et sundt indeklima.

Lær os bedre at kende ved at besøge www.dovista.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.