Montør søges til montage af orangerier – bliv en del af et stærkt montagehold hos Drivadan A/S

Vi oplever stor efterspørgsel og søger derfor en dygtig og erfaren montør til montage af vores orangerier hos både private- og erhvervskunder.

Om jobbet

Som montør bliver du en central del af vores montagehold og får ansvar for opbygning og færdigmontage af orangerier i høj kvalitet. Arbejdet foregår primært på byggepladser hos kunder og kræver både teknisk forståelse, præcision og sans for detaljer.

Dine primære opgaver

  • Montage af orangerier og tilhørende konstruktioner
  • Arbejde med stålkonstruktioner, glas og specialtilpassede løsninger
  • Samarbejde med kolleger og evt. eksterne samarbejdspartnere
  • Sikre høj kvalitet og flot finish i det færdige resultat

Vi forventer, at du

  • Har en faglig uddannelse som smed, tømrer eller lignende
  • Har dokumenteret erfaring med montage af stålkonstruktioner eller orangerier/drivhuse
  • Er praktisk anlagt og kan læse tekniske tegninger
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
  • Har en positiv tilgang til at løse de udfordringer, der kan opstå
  • Har kørekort B

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job i en virksomhed med stærkt fokus på kvalitet
  • Gode arbejdsforhold og ordnede vilkår
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt stærke kolleger

Praktisk information

  • Som udgangspunkt arbejder vi 4-dages uge
  • Da vi arbejder i hele landet, skal der forventes hotelovernatninger ca. 3 dage om ugen
  • Vi betaler hotel og diæter efter statens takster

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.
Send din ansøgning og evt. CV hurtigst muligt.
eller ring til Projekt- og servicekoordinator Thomas Schyth på +45 25 41 43 55, hvis du har spørgsmål.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.