
Butiksleder
Vi søger en udadvendt, frisk og energisk person, der ønsker at blive en del af vores hyggelige bageri i Trørød på Trørødvej 69. Her hos os er vi ikke bare kolleger – vi er en familie, der brænder for at skabe en varm og indbydende atmosfære for vores kunder og hinanden.
Som butiksleder vil du arbejde tæt sammen med vores søde ansatte, og sammen vil I sikre, at vores butik emmer af liv og glæde. Du vil få ansvaret for de daglige driftsopgaver, og du vil være en nøglespiller i at give vores kunder den bedste oplevelse, de kan få.
Arbejdsopgaver:
- Varetage den daglige drift, herunder åbne og lukke procedurer samt varehåndtering.
- Opbygge en varm atmosfære og sikre høj kundetilfredshed gennem god service og kvalitetsprodukter.
- Du vil oplære og lede et team af dygtige medarbejdere, afholde performance evalueringer og coache vores medarbejdere.
- Sikre overholdelse af sikkerheds- og sundhedsbestemmelser, så vi opretholder en tryg og venlig arbejdsplads.
- Skabe og vedligeholde stærke relationer til vores kunder.
Kompetencer:
- Dokumenteret erfaring som butiksleder eller i en lignende rolle.
- Gode leder- og kommunikationsevner, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
- Evnen til at opbygge en god medarbejderkultur, hvor alle trives.
- Kendskab til fødevaresikkerhedsregler og bedste praksis.
- Villighed til at arbejde på fleksible tider/dage, herunder morgen, eftermiddag, weekender og helligdage.
- Det er et krav, at du kan tale flydende dansk.
Hvis du er en glad person med passion for café- og servicebranchen, så send os en mail med dine kvaliteter og erfaringer via QuickApply-knappen "Ansøg" eller ring til Thomas på 2929 7070.
Mødetider:
- Én hverdag fri samt hver anden weekend fri.
- Du vil primært arbejde i tidsrummet mellem 6.00 og 16.00.
- Vores butik åbner kl. 6.30 og lukker kl. 17.30.
- Det er en fordel at have bil, hvis ikke du bor i nærheden.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores hyggelige bager.
Venlig hilsen
Thomas
2929 7070
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.