Driftschef til Danmarks ældste indkøbscenter

Vil du have det overordnede ansvar for den tekniske drift i Danmarks ældste center, som også er det største målt på antallet af butikker?

Her bliver du en del af en fantastisk organisation med 45 dygtige og engagerede kollegaer. Og du får masser af frihed til at sætte dit præg på hverdagen.

Her er ingen micro-management og intet unødigt administrations-diktatur. Du får masser af indflydelse på retningen af vores drift.

Kasper Jacobsen, teknisk direktør.

Fra drift til vedligehold – og ledelse af 2 teknikere

Som driftschef får du ansvaret for den daglige drift og vedligehold af centerets tekniske installationer. I det daglige har du ledelsen af 2 teknikere, og du refererer til vores tekniske direktør. Derudover indgår du i centerets øvrige ledelsesteam, hvor du får et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi sparrer meget med hinanden, og du bliver en del af et team, hvor faglig dialog er en naturlig del af hverdagen.

Kasper Jacobsen.

Din berøringsflade bliver med andre ord bred – også når du kommunikerer med lejere, entreprenører, rådgivere og beboere.

Det betyder, at du bl.a.:

  • er ansvarlig for daglig drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer
  • er ansvarlig for CTS, TVO, ABA, AVA, DKV-plan og kundetællere
  • gennemfører tiltag, der effektiviserer driften
  • står for projektledelse ved udskiftning og renovering af anlæg
  • varetager administrative opgaver rundt om centeret bl.a. godkendelse af faktura, varmeregnskab, forsikringssager, kvalitetssikring af serviceaftaler m.v.

Der dukker løbende spændende ad-hoc projekter op – blandt andet ombygninger – hvor du bliver inddraget og får mulighed for at sætte dit præg.

– Kasper Jacobsen.

Hvem er du?

Du har en bred teknisk viden om ejendomme og ejendomsdrift samt flere års erfaring fra beslægtet stilling. Derudover har du stærke planlægningskompetencer og du kan arbejde struktureret med flere opgaver samtidig.

Da du har tæt kontakt til lejere og eksterne samarbejdspartnere, er stærke kommunikative evner vigtige.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har relevant uddannelse og/eller teknisk/håndværksmæssig erfaring
  • har nemt ved at skabe relationer og navigere i en hverdag med mange forskelligartede aktører
  • er løsningsorienteret og går foran, når opgaver skal løses og får opgaverne afsluttet indenfor deadline
  • hurtigt kan sætte dig ind i og bevare overblikket over komplicerede sager
  • er fremsynet og god til at se muligheder inden for dit fagområde.

Nysgerrig?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Jens Fog på tlf. 7245 9005.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit CV og en motiveret ansøgning, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 24. februar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

NB: Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket flere gange, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Læs mere her: roedovrecentrum.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.