
Erfaren Lønbogholder (deltid)
Din Bogholder søger erfaren lønbogholder – speciale i timelønnede
Har du solid erfaring med løn, og trives du med ansvar, struktur og kvalitet? Så er det måske dig, vi søger til vores team hos Din Bogholder.
Om Din Bogholder
Din Bogholder er et specialiseret regnskabs- og rådgivningshus, der udelukkende arbejder med håndværkere. Vi hjælper vores kunder med bogholderi, løn, regnskab og økonomisk overblik – digitalt, struktureret og med stor brancheindsigt.
Stillingen
Vi søger en erfaren lønbogholder til en deltidsrolle på ca. 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for flere timer på sigt.
Dine arbejdsopgaver
- Bogføring af løn
- Håndtering af timelønnede medarbejdere
- Behandling og kontrol af timer, tillæg og fravær
- Afstemning af løn til Eindkomst
- Dialog med kunder om lønrelaterede spørgsmål
- Løbende være opdateret på gældende overenskomster i branchen
- Vedligeholdelse af vores systemer
Systemer
Vi arbejder primært i følgende lønsystemer:
- Danløn
- Dataløn
- EG Løn
Vi forventer, at du
- Har minimum 5 års erfaring indenfor løn
- Har kendskab til håndtering af timelønnede efter overenskomster
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Trives i samarbejde med kolleger og kunder
Vi tilbyder
- En fleksibel deltidsrolle med mulighed for flere timer
- Samarbejde med et specialiseret og fagligt stærkt team
- Kunder inden for én branche – håndværkere
- Gode kontorforhold og personalegoder
Ansøgning
Send en kort ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap senest d. 28. februar 2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.