Kreativ pædagog søges til Butik Chaplin – pædagogik, kreativitet og butik i samspil

Brænder du for pædagogik, kreativitet og meningsfuldt arbejde?

I Butik Chaplin søger vi en pædagog, der har lyst til at bruge sine kreative evner i hverdagen og skabe rammer, hvor mennesker får mulighed for at lykkes – både fagligt og menneskeligt. Hos os bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor relationer, håndværk og arbejdsglæde går hånd i hånd, og hvor du har reel mulighed for at sætte dit præg på både praksis og butik.

Vi søger en engageret og kreativ pædagog til vores beskæftigelsestilbud efter servicelovens § 103, som har lyst til at kombinere pædagogisk arbejde med ansvar for den daglige drift af en kreativ butik.

Stillingen er på 34 timer ugentligt med arbejdstid i tidsrummet kl. 8.00–17.00, mandag til fredag. Tiltrædelse 1. april eller snarest muligt.

Om Chaplin

Chaplin er en organisation med fokus på beskæftigelse og botilbud for voksne med udviklingshæmning. I beskæftigelsen arbejder vi på tværs af fire områder:

  • Café og køkken (Café Chaplin)
  • Butik og kreativt værksted (Butik Chaplin)
  • Medie
  • Kost og motion

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, plads til idéer og en hverdag præget af nærvær, humor og fælles ansvar.

Om jobbet

Som pædagog i Butik Chaplin vil dine primære opgaver være at:

  • Skabe rammer for meningsfuldt arbejde for vores medarbejdere
  • Understøtte kreative processer og produktion af varer til salg i butikken
  • Tilpasse arbejdsopgaver, så de matcher den enkeltes funktionsniveau og ressourcer
  • Opbygge og vedligeholde trygge relationer, der fremmer trivsel og arbejdsglæde
  • Arbejde med dokumentation, indsatsmål og status som kontaktperson

Du vil samtidig indgå i planlægning og struktur af den daglige butiksdrift.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og brænder for relationsarbejde
  • Har erfaring med, eller stærk interesse for, målgruppen
  • Har en kreativ profil og lyst til at arbejde med fx syning, strik, håndværk og evt. andre kreative udtryk
  • Kan skabe overblik, uddelegere og formidle opgaver tydeligt
  • Reflekterer over egen praksis og bidrager aktivt til faglig udvikling
  • Trives med ansvar og har lyst til at præge hverdagen

Dine ansvarsområder omfatter også:

  • Daglig drift af Butik Chaplin
  • Bestilling af varer
  • Organisering af oprydning og rengøring (inde- og udearealer)
  • Vedligeholdelse af butikkens front, loft og lager

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En kreativ og varieret hverdag med plads til idéer og nytænkning
  • Et engageret kollegafællesskab på tværs af organisationen
  • Løbende supervision og mulighed for efteruddannelse

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af Chaplin, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Oliver Cortes på 26 39 95 96 eller oliver@chaplin.as, hvis du vil høre mere. Læs mere om Chaplin på vores hjemmeside www.chaplin.as.

Ansøgningsfrist d. 5. februar 2026 med samtaler torsdag d. 19. februar.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.