
Faglig sekretær med gode relationelle kompetencer søges til vores faglige fællesskab
3F Odense GOPS søger en faglig sekretær med fagområde inden for privat service, hotel og restaurationsområdet.
3F Odense GOPS er kendt som en aktiv, åben og mangfoldig fagforening. Vi er hjemmehørende i Odense Kommune.
Da det er vigtigt for os at understøtte overenskomsterne og medlemmerne godt, søger vi en kollega der er god til relationsopbyggende arbejde og faglig sagsbehandling.
Kan du genkende dig selv i følgende?
- Indsigt i og kendskab til hotel og restaurationsbranchen og kendskab til den danske model og det fagretslige system
- Er du stærk med tal og beregninger samtidig positiv og handlingsorienteret
- Er du god til at manøvre i et til tider travlt miljø og kan du prioritere din hverdag
- Kan du møde arbejdsgiverne i øjenhøjde
- Ser du også en styrke i mangfoldighed og har forhandlingserfaring
- Har du et positivt syn på fagbevægelsen og den forskel, vi gør på det danske arbejdsmarked?
Så er du måske godt på vej til et udviklende og spændende job hos 3F Odense GOPS. Vi tilbyder et godt og harmonisk samarbejde med engagerede kolleger.
I 3F Odense GOPS er vi 17 personer – formand, næstformand og 5 faglige sekretærer, heraf en med speciale i arbejdsmiljø. Du bliver den 6. person i gruppen.
Desuden udgør afdelingen en socialrådgiver, en organisator af udenlandsk arbejdskraft, og en administrativ medarbejder. Vi har også vores egen a-kasse og servicepersonale, så du bliver en del af et komplet og stærkt team.
Vi arbejder selvtilrettelæggende
Som faglig sekretær skal du understøtte tillidsvalgte og medlemmer med de udfordringer de kommer med.
Derudover er arbejdsopgaverne:
- Lave opsøgende virksomhedskontakt i forhold til overenskomstdækning.
- Være sparringspartner for Tillidsrepræsentanter og Arbejdsmiljørepræsentanter i faglige spørgsmål, og kunne understøtte de Tillidsvalgte i organisering af deres kollegaer.
- Være god til at vurdere om ”sagen” kan klares med gode råd og vejledning, eller om vi som afdeling skal gøre yderligere. Kunne fungere som tovholder i relevante netværksgrupper.
Dit arbejde vil foregå på kontoret og i ”marken”. I en omskiftelig hverdag vil du komme i kontakt med mange forskellige mennesker. Du skal kunne have mange bolde i luften, planlægge en hverdag og dog alligevel kunne håndtere, at man ikke altid selv er herre over hvordan en dag forløber.
Vi forventer, at du...
- har kendskab til det fagretslige system og er bekendt med at læse overenskomster og lovstof
- har flair for tal
- er indforstået med varieret arbejdstid
- kan agitere for værdien af det faglige fællesskab
- er god til at skabe relationer
- kan begå dig på engelsk
- er en kompetent bruger af Office-pakken.
Til gengæld får du...
En udfordrende, travl og varieret hverdag i en organisation, med en rigtig god hold-ånd sammen med inspirerende kollegaer.
Ansøgning
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Send din ansøgning og CV senest d. 21. januar 2026 kl. 23.59 ved at klikke på ”søg stillingen”.
Der vil være ansættelsessamtaler den 26. og 27. januar 2026.
Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. marts 2026.
3F Odense GOPS
Vores fag og organisering er indenfor det Grønne område, det Offentlige område og Privat Service, Hotel og restauration i Odense. 3F Odense GOPS har adresse på Danmarksgade 16, 5000 Odense C.